e-artikel

Anette Faye Jacobsen kortlægger i dette værk, hvordan en traditionel rettighedskultur i Danmark i tiden 1750-1920 fastholdt en social og juridisk praksis, der var både hierarkisk og kollektiv. Her var husbonden – der kunne være gårdmand, godsejer eller håndværksmester – tildelt en omfattende magt over sin husstand, og han kunne frit disponere over og straffe sine underordnede inden for husstandens rammer.

I bogen bliver det klart, hvordan en stor del af lovgivningen og retspraksis var indrettet på ligefrem at understøtte disse særlige beføjelser.

Også udadtil repræsenterede husbond sin husstand. Det var derfor ham, der fik politiske rettigheder, først i 1830’ernes Rådgivende Stænderforsamlinger og siden i Rigsdagen.

Det påvises i bogen, at når der blev krævet valgret og ligestilling i 1800-tallets politiske kampe, var det underforstået, at det altid var husbondens rettigheder, man talte om.

Husbondret. Rettighedskulturer i Danmark 1750-1920 fungerer både som tværvidenskabelig analyse af rettighedstænkning i Danmark i overgangen til det moderne og som historisk håndbog til det 18. og 19. århundredes juridiske og politiske tænkning.

Værket udgør den første analyse på dansk af rets- og statsfilosofi, retssystematik og -praksis med et begrebshistorisk og retspluralistisk udgangspunkt.

Anette Faye Jacobsen, er ph.d. i historie og arbejder som chefkonsulent ved Institut for Menneskerettigheder. Hun er desuden ekstern lektor ved Saxo-Instituttet, Københavns Universitet. Hun har udgivet en række bøger og artikler om historiske og menneskeretlige emner.