▼ Pressen skrev
▼ Din mening
▼ Kunder, som har købt denne titel, købte også
Fås også som e-publikation
Bogen tager udgangspunkt i den strenge sædelighedslovgivning under den tidlige danske enevælde, hvor førægteskabelig seksualitet og ægteskabsbrud efter Bibelens anvisninger blev straffet med åbenbar skrifte, bøde, fængsel, landsforvisning eller døden. Men hvor den religiøse synd i begyndelsen af 1700-tallet var det centrale, blev det i slutningen af 1700-tallet vigtigere for styret at sætte de ugifte forældre i stand til at forsørge de uægte børn. Det ledte til en afkriminalisering af ugiftes første og andet seksuelle forhold i 1812, der i bogen kobles med en generel sekularisering af den enevældige konges politiske legitimitet.
Nina Javette Koefoed er ph.d. og adjunkt på Institut for Historie og Områdestudier ved Aarhus Universitet.
Modtager af Krakaprisen 2005.
Fra priskomiteens begrundelse:
»Der skabes opmærksomhed på børns forsørgelse og på de uægte børns vilkår og større ligeret. Parallelt hermed dokumenteres, at faderskabet udvikler sig fra at blive opfattet som reelt ægteskabsløfte til forsørgelsesansvar over for barnet, men ikke over for kvinden.
Denne udvikling, der er helt original og ikke tidligere har været påvist i Danmark, tegnes med en historikers og arkivrottes sikre hånd. Med et omfattende og vanskeligt tilgængeligt arkivmateriale argumenterer Nina Kofoed i detaljer overbevisende for denne overordnede udvikling...Afhandlingen igennem forholder forfatteren sig selvstændigt og originalt til komplicerede historieteoretiske positioner, der udfoldes og diskuteres igennem analyserne og det empiriske materiale uden at blive påtrængende. Kønnet står klart, men diskret frem som det sted, hvor de afgørende skred sker.«
Pressen skrev
"Set i lyset af vore dages mange konflikter om seksualmoral, ikke mindst den
forkvaklede kropsforskrækkelse, der kommer til udtryk i den såkaldte
tørklæde-debat, er det en interessant bog, fordi den dybest set fortæller
historien om fornuftens og humanismens pres på kristendommen."
- Mogens
Rüdiger, Berlingske Tidende, 8/3-08.
"Det er en grundig og
spændende akademisk undersøgelse, der gør rede for teorier, metoder, og på
baggrund af et stort kildemateriale (politik, lovgivning og sagsakter) giver
indsigt i, hvordan en stat udvikler sig fra at være stærkt styrende i
private forhold til at tage flere individuelle hensyn til gavn for både
mænd, kvinder og børn. Fornem dokumentation af sekularisering med
kønsteoretiske perspektiver."
- Anny Skov Madsen, Lektørudtalelse fra
DBC, februar, 2008.
"For denne læser er det vildt interessant i de indledende kapitler at læse
om baggrunden for den ændrede moral i sekulariseringen, der ses som en følge
af naturrettens stadig stærkere position fra 1730’erne og fremad. ... det er
imponerende arbejde, Nina Javette Koefoed lægger frem i bogen. Hvert afsnit
er underbygget af udstrakte studier af kilder og arkivalier, hvad de
omfattende fortegnelser og bilag bag i bogen vidner om. Kønshistorien viser
sig at give et vigtigt nyt syn på stoffet, og kønsperspektivet forfiner og
nuancerer forståelsen af de kræfter, der er afgørende for de ændrede
holdninger til sædelighed op gennem 1700-tallet."
- Mette Kunør,
Kontur nr. 17/2008.
"Nina Javette Koefoed, adjunkt på Århus Universitet, har med sit værk om
køn, ret og sædelighed i 1700-tallets Danmark vist os et billede af det
danske samfund i 1700-tallet, der ikke tidligere har været belyst - nemlig
et samfund, hvor uægteskabelig seksualitet var forbundet med statslig
indgriben, der tog afsæt i normer og moral, som langt fra var statiske. ...
I sin helhed udgør værket et vigtigt bidrag til den øvrige forskning
indenfor dette og relaterede emner.
- Mette Seidelin, historie-
online.dk
Indlæg offentliggøres med navn og e-mail. Forlaget forbeholder sig ret til at redigere og udelade indlæg.
Kunder, som har købt denne titel, købte også
|
Nyhedsbrev
Print siden
