Boginfo

  
 
Museum Tusculanums Forlag bruger cookies for at huske dine indstillinger. Ved at bruge sitet accepterer du dette. Accepter cookies
 
Bookmark and Share      Nyhedsbrev   Print siden  

Pedersen, Merete Bøge
Prostitutionen og Grundloven
Regulering af og debat om prostitution i Danmark i perioden ca. 1860-1906

2007, 325 s., hft.
Illustreret
ISBN 978-87-635-0585-7



Vejl. pris250 DKK  38 $  34 €  30 £
Særtilbud100 DKK  15 $  13 €  12 £



Søg direkte i bogen her

▼ Pressen skrev
▼ Din mening
▼ Kunder, som har købt denne titel, købte også

Fra 1863 til 1874 blev der i Danmark vedtaget en række love, som havde til formål at regulere og kontrollere prostitutionen. De prostituerede blev fra mange sider betragtet som farlige smittebærere – både i fysisk og i moralsk forstand.

Lovrækken var dog på mange punkter i direkte modstrid med Danmarks Riges Grundlov fra 1849 – især i Grundlovens fremhævelse af den personlige frihed. Det er denne problematik, som er omdrejningspunktet i Prostitutionen og Grundloven. I bogens første del afdækker forfatteren indholdet i og motiverne bag vedtagelsen af prostitutionslovgivningen, ligesom hun fremfører væsentlige temaer som sundhed og moral i samtidens prostitutionsdebat.

Prostitutionsdebatten står i fokus i bogens anden del. Forud for vedtagelsen af prostitutionslovgivningen hørtes der ingen kritiske røster, men dette ændrede sig kraftigt mod slutningen af 1870’erne. Hovedparten af kritikerne organiserede sig i „Forening imod Lovbeskyttelse for Usædelighed", og herfra blev der ført en indædt kampagne for kontrolsystemets ophævelse. Også andre aktører havde stærke holdninger til de prostituerede og deres rettigheder, og forfatteren undersøger, hvilke årsager der til sidst resulterede i lovrækkens ophævelse i 1906.


Merete Bøge Pedersen, ph.d., er arkivar og forsker ved Landsarkivet for Nørrejylland i Viborg. Hun har tidligere udgivet bogen Den reglementerede prostitution i København 1874-1906 (2000), hvor selve prostitutionsmiljøet og de prostitueredes livsvilkår er indgående beskrevet.

Merete Bøge Pedersen er mag.art. og ansat som kandidatstipendiat på Historisk Institut, Aarhus Universitet.


 
Emneområde | Historie |
Emneord | Love | Medicinhistorie | Socialhistorie |
Specifikt emneord | Prostitution | Retsorden |
Land | Danmark |
Periode | 19. årh. | 20. årh. |
Sprog | Dansk |

Pressen skrev

"[D]e mange portrætter af dels debattens aktører, dels "de offentlige fruentimmere" afbildet på forbrydervis, såvel en face som i profil, får siderne til at glide i en bog, som både typografisk og layoutmæssigt kan rose sig af sin æstetik.
I en tid, hvor alt skal gå stadig stærkere og hurtigere og mere skøjtende, glæder jeg mig over forskere, der er parate til at vie deres liv til at kortlægge hver en stump af det detail-område. I hvert fald når den sproglige formidling - som her - lykkes."
- Lone Nørgaard, Jyllands-Posten

"Bogen anlægger et helt nyt perspektiv på prostitutionshistorien, nemlig det, at indgrebene mod de prostituerede omkring år 1900 ikke var i overensstemmelse med de frihedsrettigheder, som Grundloven burde have sikret."
- Magisterbladet, 22/6-2007.

"Merete Bøge Pedersen, ph.d., arkivar og forsker, har skrevet en god bog om den reglementerede prostitution 1860-1906."
- Anna Harbo, 1066 Tidsskrift for Historie, 37. årgang, nr. 4, 2007

"... med denne bog [har Merete Bøge Pedersen] grundigt og i et klart sprog redegjort for alle hjørner af dette emne. Hun har dermed skrevet en bog, som alle, der vil sætte sig ind i historien om 1800-tallets prostitutionslovgivning, kan have glæde af at læse."
- Karin Lützen, Historisk Tidsskrift, Bind 107, Hæfte 2, 21. januar 2008.

"Bogen placerer sig i et tomrum i den danske forskning om prostitution ved netop at se på prostitution i en bredere samfundsmæssig sammenhæng og på motiverne bag de forskellige positioner i debatten. ... Merete Pedersens bog er et væsentligt bidrag til prostitutionsforskningen i Danmark. Den viser, med gode eksempler og et tilgængeligt sprog, at debatten om prostitution, i 1900 tallet som nu, præges af en gennemgående dobbelthed. Hendes eksempler og citater fra diskussioner og lovbetænkninger henleder tanken på aktuelle diskussioner."
- Jeanette Bjønness, Kontur nr. 17, 2008.
Samtlige udgivelser på forlaget med -

Merete Bøge Pedersen som forfatter

Den reglementerede prostitution i København 1874-1906
2000, ISBN 978-87-7289-565-9, hft
Den reglementerede prostitution i København 1874-1906
2016, ISBN 978-87-635-4486-3, e-publikation
 


Indlæg offentliggøres med navn og e-mail. Forlaget forbeholder sig ret til at redigere og udelade indlæg.


Kunder, som har købt denne titel, købte også

Kvinder, familie og formue     Dübeck, Inger
Kvinder, familie og formue
2003

Den reglementerede prostitution i København 1874-1906     Pedersen, Merete Bøge
Den reglementerede prostitution i København 1874-1906
2000

Dødsstraffens kulturhistorie     Floto, Inga
Dødsstraffens kulturhistorie
2001

Kilder til demokratiets historie 1750-2000     Hansen, Mogens Herman
Kilder til demokratiets historie 1750-2000
2006

Det venskabelige bombardement     Glenthøj, Rasmus & Jens Rahbek Rasmussen (red.)
Det venskabelige bombardement
2007





Museum Tusculanums ForlagRådhusvej 192920 Charlottenlund
Tlf. 3234 1414info@mtp.dk
CVR: 8876 8418

Bank: Danske Bank, 1092 København KBIC: DABADKKK
Reg.nr.: 1551Kontonr.: 000 5252 520IBAN: DK98 3000 000 5252520

www.mtp.dk er en e-mærket netbutik, og derfor har du altid adgang til e-mærkets gratis Forbrugerhotline, når du handler hos os.

©2004–2020 Museum Tusculanums Forlag. Alle rettigheder forbeholdes. Ved brug af dette site anerkender og accepterer du, at indholdet på dette site tilhører MTF eller tredjemand fra hvem MTF afleder sine rettigheder, samt at indholdet er ophavsretligt beskyttet og ikke må anvendes uden forudgående skriftlig samtykke fra MTF. Du anerkender og accepterer yderligere, at varemærker, kendetegn, varenavne, logoer og produkter vist på dette site, er beskyttet og ikke må anvendes uden forudgående skriftligt samtykke fra MTF.


Handelsbetingelser Juridiske betingelser Behandling af personlige oplysninger