▼ Indhold ▼ Pressen skrev
▼ Din mening
▼ Kunder, som har købt denne titel, købte også
Fås også som e-publikation
I det 19. århundrede blev synet på prostituerede kvinder afgørende forandret. Frygten for at de veneriske sygdomme ville nå et epidemisk niveau var udtalt, og i det perspektiv kom de prostituerede til at udgøre den største fare. Prostitutionen måtte kontrolleres, hvis de veneriske sygdomme skulle bekæmpes.
Den reglementerede prostitution tegner et socialhistorisk portræt af den reglementerede prostitution i perioden fra 1874, da den første prostitutionslov blev vedtaget, og frem til 1906, da den igen blev afskaffet. Bogen baserer sig på studier af 605 politirapporter fra perioden og kaster nyt lys over prostitutionens karakter, myndighedernes forhold til den og de prostitueredes livsvilkår. Ved at undersøge de prostitueredes alder, virketid, sociale baggrund, deres kunder, alfonser og børn påviser forfatteren bl.a. det ganske overraskende faktum, at de prostituerede kvinder ikke som hovedregel var eksistenser uden fornuftige fremtidsudsigter. Prostitutionen var et erhverv, der gav sine udøvere indtægtsforhold og til tider ligefrem arbejdsforhold, der var bedre end dem, der i øvrigt kunne blive ufaglærte kvinder til del, og det hændte ikke sjældent, at de prostituerede kunne forlade faget med lidt opsparet kapital - og for at gifte sig.
Merete Bøge Pedersen er mag.art. og ansat som kandidatstipendiat på Historisk Institut, Aarhus Universitet.
Indhold
Forord
Indledning
1. Litteratur og kildemateriale
2. Prostitutionslovgivningen
3. Politiets arbejde og protokollernes indhold
4. Prostitutionens omfang
5. De offentlige fruentimmeres alder og funktionstid
6. De prostitueredes sociale baggrund
7. De prostitueredes fødested
8. De prostitueredes alternative jobmuligheder
9. Prostitutionstyper
10. Prostitutionskvarterer
11. Indtægtsmuligheder ved prostitutionen
12. De “holdte” prostituerede
13. De prostitueredes kunder og samlejesteder
14. Huslejeudgifter
15. Alfonser
16. De prostitueredes børn
17. Sygdomme
18. Afslutning
19. Konklusion
20. Epilog: Afkriminaliseringen af prostitutionen 1998-99
Øvrig litteratur om prostitutionen
Bilag 1: Lov nr. 47 af 10. april 1874
Bilag 2: Regulativ for politiets tilsyn... af 9. marts 1877
Bilag 3: Oversigt over prostitutionen i København 1874-1906
Bilag 4: De offentlige fruentimmeres fædre 1874-1906
Bilag 5: Stillingsangivelser og fortegnelse over bordeller
Noter
Litteratur
Pressen skrev
"En lille bog om et både historisk og stadigt aktuelt problem, der er god at
få forstand af."
- Claus Bjørn, Kristeligt Dagblad
"Bogen er letlæst, veldisponeret og underholdende ... Den er også
kontroversiel, endnu den dag i dag."
- Anne Knudsen, Weekendavisen
"Merete Bøge Pedersen har præsteret en dygtig socialhistorisk undersøgelse,
der afliver myter og viser, at virkeligheden var mere nuanceret end
almindelig antaget."
- Steffen Heiberg, Politiken
"Det er forfriskende med en analyse, som sætter sig ud over de moralske
kvababbelser, som ofte omringer fænomenet prostitution, og man kunne næsten
ønske, at nogen ville give sig i kast med en lignende distanceret analyse af
nutidens prostitution."
- Karen Ellen Spannow, Social Kritik 71/2000
Indlæg offentliggøres med navn og e-mail. Forlaget forbeholder sig ret til at redigere og udelade indlæg.
Kunder, som har købt denne titel, købte også
|