III. Fra Junigrundloven til begyndelsen af det 20. århundrede Denne del af undersøgelsen beskæftiger sig med udviklingen i repræsentationsopfattelser og valglovgivning. Fra Junigrundloven, der betød sejr for den brede valgret, frem til gennembruddet for en moderne individuel valgret følges kampen om definitionerne af, hvem der kunne deltage i den politiske repræsentation - fra kommunalvalg til forfatningsreformer. Parallelt hermed analyseres lovgivningen for tyende, som efter husmandslovene er det eneste store retsområde, der endnu reguleres delvist under husbondretslige principper. Her brydes fortsat den individorienterede kontraktret med de gamle husstandsbaserede myndigheds- og sanktionsformer.