▼ Pressen skrev
▼ Din mening
▼ Kunder, som har købt denne titel, købte også
Fås også som e-publikation
Den klingende tale beskæftiger sig med operaens fødsel omkring 1600 i Italien ud fra en retorisk synsvinkel. Bogen giver et indblik i genrens historiske forudsætninger og i de tværæstetiske diskussioner om sprog, digtning, retorik og musik, som præger de italienske akademier i senrenæssancen. De veltalende – og til tider både humoristiske og stærkt polemiske – humanister kommer selv til orde i bogen i kraft af talrige citater, der er oversat til et mundret dansk.
Med udgangspunkt i et holistisk retorikbegreb, der er inspireret af nyretorikken og af dele af Friedrich Nietzsches forfatterskab, viser Jette Barnholdt Hansen, at retorik kan åbne for en større forståelse af operaernes æstetiske univers. Hun viser samtidig, at operaer af bl.a. Claudio Monteverdi, Jacopo Peri og Marco da Gagliano også er vidnesbyrd om senrenæssancens blomstrende retoriske tradition. En af bogens vigtigste pointer er dermed, at digtning, retorik og musik udgjorde en enhed i senrenæssancen.
De trykte operapartiturer afspejler et møde mellem en eksisterende mundtlig og en tiltagende skriftlig kultur. Dette tydeliggør den mundtlige tradition; bl.a. har elementer fra den performative kultur aflejret sig i de trykte partiturers detaljerede notation. De første operapartiturer er hermed en unik kilde til belysning af actio (den retoriske fremførelse), som ellers fylder relativt lidt i værkerne om retorik fra det 16. og 17. århundrede.
Jette Barnholdt Hansen lektor i retorik ved Institut for Medier, Erkendelse og Formidling, Københavns Universitet.
Pressen skrev
"... profound investigation of early court opera based on first-hand study
of a considerable
number of sixteenth- and seventeenth-century prints and manuscripts ...
Den klingende tale is an interesting and well-written contribution to
the growing literature
on rhetorical aspects of early opera. Its attempts to re-amalgamate what is
today regarded
as separate disciplines (music, poetry and rhetoric) produces thought-
provoking conclusions,
increases scholarly comprehension and suggests directions for further
research." - Mattias Lundberg, Danish Yearbook of Musicology 38,
2010/11.
"I bogens første to kapitler gennemgår forfatteren et væld af retoriske og
musikteoretiske begreber og dokumenterer på overbevisende måde, hvorledes
komponister har tænkt i sprog og digtere i musik. ... På forbilledlig vis
vokser de mange æstetiske betragtninger
og begreber sammen i en række analytiske kommentarer
til musikhistoriske hovedværker ... en højt kompetent
kulegravning af et vigtigt punkt i musikkens historie. For alle
musikhistorikere bør bogen være pligtlæsning, og det samme bør den vel også
være for operaelskere, der ikke blot nyder værkerne, men også er nysgerrige
efter at vide, hvorledes det dog gik til, at det sungne teater overhovedet
opstod ... Touché!" - Peter Wang, Operabladet Ascolta, 30. årgang,
Nr. 1, 2011.
Samtlige udgivelser på forlaget med -
Jette Barnholdt Hansen som forfatter
Den klingende tale 2011, ISBN 978-87-635-3723-0, e-publikation
| |
Indlæg offentliggøres med navn og e-mail. Forlaget forbeholder sig ret til at redigere og udelade indlæg.
Kunder, som har købt denne titel, købte også
|