Den demokratiske statsform var udbredt i de oldgræske bystater i perioden ca. 500-200 f.Kr. Så forsvandt demokratiet fra den politiske scene i næsten to tusinde år, og det dukkede først op igen i anden halvdel af 1700-tallet, til at begynde med som et suspekt ideal, men efterhånden som en realitet.
Vil man studere demokrati i historisk perspektiv, bør man derfor have et Janushoved, hvis ene ansigt er vendt mod den græske oldtid, mens det andet studerer USAs og Europas historie 1775-1945 og derefter verdenshistorien fra 1945 til 2005.
Denne bog belyser, i hvilket omfang der er en sammenhæng mellem demokratiets to perioder, den i oldtiden og den i nyere tid. Efter en kort beskrivelse af det athenske demokratis institutioner og ideologi behandles følgende problemer: Var det athenske demokrati virkelig et demokrati? Hvilken betydning har det athenske demokrati haft for det moderne demokrati? Er det athenske demokrati en inspirationskilde for de moderne tanker om at indføre direkte demokrati fx via IT? Hvad kan vi lære af at sammenligne folkeforsamlinger i oldtidens Athen med folkeforsamlinger i nutidens schweiziske kantoner? Hvilke problemer står demokratiet overfor i 2005?
Hør Mogens Herman Hansen på DR P1 i historiemagasinet Alle tiders historie søndag den 18. september 2005 kl. 9.07 - 9.55
Mogens Herman Hansen (f. 1940) er dr.phil. og lektor emeritus i oldgræsk ved SAXO-Instituttet, Københavns Universitet. Han er verdenskendt som specialist i demokratiet og dets historie og har udgivet adskillige bøger om emnet – blandt andre Demokrati som styreform og som ideologi (2010), der i november 2011 blev tildelt H.O. Lange-prisen, som gives for fremragende forskningsformidling.
Nyhedsbrev
Print siden
Se udvalgte sider
