Denne bog opsummerer i overskuelig form de forskningsresultater, der i perioden 1993 til 2003 er opnået i Polis Centeret – et forskningscenter på Københavns Universitet under Danmarks Grundforskningsfond.
Hvis man studerer sammenhængen mellem bydannelse og statsdannelse, viser det sig, at der i verdenshistorien fra ca. 3000 f.Kr. til ca. 1900 e.Kr. har eksisteret to forskellige statstyper: makrostater med et stort antal byer inden for hver enkelt stats territorium, og regioner opdelt i mikrostater, der hver bestod af én by med dens opland. En sådan mikrostat kaldes en bystat, og en region opdelt i bystater udgør, hvad vi har kaldt en “bystatskultur”. Der har været mindst 35 bystatskulturer i verdenshistorien, og de fleste af dem har ligget i Sydøsteuropa, i Nærorienten, i Sydøstasien, i Vestafrika og i Mellemamerika.
Den største af dem alle var den oldgræske bystatskultur. Den bestod af i alt henved 1.500 bystater spredt over hele Middelhavsverdenen. Bystat hedder polis på oldgræsk, heraf vore låneord: politi, politik og politiker. De ældste poleis opstod i 700-tallet f.Kr. De sidste forsvandt i 500-tallet e.Kr. Bedst kendt er Athen og Sparta, men på Platons og Aristoteles’ tid var der mindst 1.000 andre bystater. På Polis Centeret har man for første gang nogensinde opbygget en registrant over alle identificerbare poleis, og med basis i denne registrant har vi revurderet, hvad man i dag ved om den oldgræske polis som by, som stat, som samfund og som idé.