▼ Din mening
▼ Kunder, som har købt denne titel, købte også
Dansksproget grammatik i oldgræsk beregnet for undervisningen i gymnasiet og ved
anden tilsvarende begynderundervisning.
Basis indeholder den grundlæggende morfologi og syntax og har desuden en
række hjælpemidler til arbejdet med tekstlæsning og skriftlige opgaver.
Grammatikken er opdelt i 3 indices, 22 afsnit med tilhørende noter om de græske
dialekter, fem paradigmer over verberne og Chilias.
De 22 afsnit er inddelt efter decimalklassemetoden, og reglernes forskellige
grader af vigtighed er desuden understreget ved "kasser", skriftstørrelser osv.
Det systematiske index først i bogen giver et overblik over morfologi og syntax,
mens det alfabetiske index og index Græcitatis indeholder stikord til
grammatiske begreber og græske ord og endelser. Chilias er en liste over
de 1.000 almindeligste substantiver, adjektiver, verber og adverbier.
Sproghistorien er i Basis kun behandlet ganske kortfattet, da det ofte på
begynderstadiet mest føles som en byrde. Lydlove og fonetik er derfor kun
beskrevet ganske kort og med håndfaste regler, som kan lette indlæringen af
tilsyneladende uregelmæssigheder i morfologien. Til gengæld er der et afsnit,
som gennemgår de græske litterære dialekter én for én med særligt henblik på
forskellene fra attisk.
I denne tredje udgave har forfatteren søgt at imødekomme de fleste af de ønsker
om ændringer og forbedringer, som kolleger og andre brugere af bogen har
foreslået. I andet oplag er rettet nogle trykfejl, ligesom der er tilføjet et
par ekstra stikord og Index Græcitatis.
Chr. Gorm Tortzen er cand.mag. i græsk og latin og underviser på Helsingør Gymnasium samt på Institut for Græsk og Latin på Københavns Universitet. Han har skrevet og redigeret en lang række bøger om oldtiden, samt udgivet både græske og latinske grammatikker.
Samtlige udgivelser på forlaget med -
Chr. Gorm Tortzen som redaktør
Noctes Atticae 2003, ISBN 978-87-7289-778-3, indb
Esrum Klosters Brevbog I-II 2002, ISBN 978-87-7289-754-7, indb
Hvad tales her om? 1996, ISBN 978-87-7289-415-7, hft
Chr. Gorm Tortzen som forfatter
Introduktion til Æslet 1988, ISBN 978-87-7289-065-4, hft
Prologos 2002, ISBN 978-87-7289-467-6, hft
'Dette må undersøges nærmere' 2003, ISBN 978-87-7289-866-7, hft
Chr. Gorm Tortzen som oversætter
Anacharsis 2005, ISBN 978-87-635-0334-1, hft
Romersk antologi 2007, ISBN 978-87-635-0452-2, indb
'Dette må undersøges nærmere' 2007, ISBN 978-87-635-0668-7, e-publikation
Anacharsis 2007, ISBN 978-87-635-0795-0, e-publikation
Romersk antologi 2007, ISBN 978-87-635-0825-4, e-publikation
ΒΑΣΙΣ 2020, ISBN 978-87-635-4679-9, hft
| |
Indlæg offentliggøres med navn og e-mail. Forlaget forbeholder sig ret til at redigere og udelade indlæg.
Kunder, som har købt denne titel, købte også
|