Bogen er en undersøgelse af de brudflader i Gramscis Fængselsoptegnelser, som den moderne verdens lag af historie fremtvinger. Dels diskuteres Gramscis indflydelse på italiensk kulturliv efter hans død, dernæst rekonstrueres Gramscis Univers.

Antonio Gramsci (1891-1937) var medstifter af Italiens kommunistiske parti i 1921 og blev derfor fængslet af Mussolini i 1926. Han tilhørte den generation af intellektuelle, der lod sig rive med af den russiske revolution i 1917. Han betalte dog også prisen og følte sig tilskyndet til at reflektere over arbejderklassens historiske nederlag i Vesten i perioden mellem de to store krige.

Før fængslingen i 1926 var Gramsci tilbøjelig til at iagttage historien i lyset af den russiske revolutions løfter. Efter fængslingen gjaldt interessen derimod de længere og dybere ryk i den moderne verdens projekter. Den revision af hele sin tænkemåde, som Gramsci gennemførte, gjorde, at hans praxisfilosofi i stedet for profetien satte tvivlen og analysen som utopiens stedfortrædere.