Første del af Den dobbelte stat indeholder også indholdsfortegnelse, forord, bibliografi og personindeks til hele bogen.
Fra begyndelsen af 1. del:
I dag er Doge Paladset i Venezia først og fremmest turisternes og
duernes foretrukne mål. Med sin beliggenhed ud mod lagunen ligner
det et strandet fossil efter et fortidigt organisk liv. Engang var
det magtens driftige centrum i en selvstændig veneziansk republik.
Frem til 1797, da la Serenissima kom ind under det habsburgske
Østrig, havde paladset i forskellige arkitektoniske udgaver tjent som
residens for dogen, samtidig med at det havde huset regeringen,
retsapparatet og de beslutningstagende forsamlinger med Maggior
Consiglio som det største.
Venezia var efter den klassiske forfatningslære et aristokrati, der i
det 15. og 16. århundrede, hvor andre nord- og mellemitalienske
bystater udviklede egentlige principater, fastholdt denne styreform.
Der manglede dog ikke eksempler på sammensværgelser mod den
eksisterende orden. Baiamonte Tiepolo fra den stærke familie af
samme navn forsøgte et anslag allerede i 1310. Det slog imidlertid
fejl og tvang ophavsmanden i eksil.
Disse dramatiske begivenheder afslørede, hvor sårbart det konstitutionelle
system var. For at undgå lignende overraskelser oprettedes
De Ti’s Råd (il Consiglio dei X), der hurtigere kunne gribe ind.
Oprindelig var Rådets myndighed tidsbegrænset og alene møntet
på at dømme de ansvarlige i Baiamonte Tiepolo’s fallerede sammensværgelse.
Men undtagelsesforanstaltningen blev snart permanent. ...