Boginfo

  
 
Museum Tusculanums Forlag bruger cookies for at huske dine indstillinger. Ved at bruge sitet accepterer du dette. Accepter cookies
 
Bookmark and Share      Nyhedsbrev   Print siden  

Kragelund, Patrick
Abildgaard
Kunstneren mellem oprørerne

1999, 750 s., indb
2 bind
420 illustrationer, heraf 110 i farve
ISBN 978-87-7289-510-9



Vejl. pris400 DKK  61 $  54 €  48 £
Onlinepris320 DKK  49 $  43 €  38 £



Søg direkte i bogen her

▼ Pressen skrev
▼ Din mening
▼ Kunder, som har købt denne titel, købte også

Nicolai Abildgaard (1743-1809) er den eneste danske billedkunstner fra 1700- tallet, hvis værker har en fast plads i periodens europæiske kunsthistorie. Alligevel er han fortsat den store enegænger i dansk kunsthistorie; svær at fortolke, og svær at indplacere i de gængse skemaer. Abildgaard - kunstneren mellem oprørerne er den første samlede fremstilling af hans liv og værker og samtidig et kritisk opgør med den eksisterende forskning på området.

Patrick Kragelund tegner et billede af en kunstner, som var centralt placeret i de opgør og omvæltninger, der rystede europæisk kunst omkring 1800 - en kunstner, der med rødder i den gamle verden stod på tærsklen til den gryende modernitet. En fascinerende, splittet, sammensat kunstnerskikkelse, hvis betydning for nogle af forrige og dette århundredes væsentligste danske kunstnere er rigt dokumenteret. Først med denne bog foreligger en omfattende og tilbundsgående analyse af hans kunst.

Abildgaard var en 'lærd' kunstner, og hidtil har denne lærdom stået i vejen for en egentlig forståelse af hans livsværk. Det er ikke nok at føle sig ind i hans billeder - føle formelt slægtskab med dem. Man må vide noget om deres vidt forgrenede motivverden og de mangeartede sammenhænge, hvori værkerne er indgået. Denne brede forståelsesramme lægges her for første gang omhyggeligt og perspektivrigt frem. Således kan Abildgaards billeder nu ses, forstås og nydes som både tidstypiske og som stadig højaktuelle kunstneriske udsagn.

Indstillet til Weekendavisens Litteraturpris 1999.

Patrick Kragelund er ph.d. i klassisk filologi (1982) og dr. phil. på afhandlingen Abildgaard. Kunstneren mellem oprørerne (1999). Han har undervist og forsket ved universiteterne i København, Bergen og Aarhus, været amanuensis ved det Danske Institut i Rom og var direktør for Danmarks Kunstbibliotek fra 1998 til 2016. Han har publiceret bredt om romersk litteratur, historie og epigrafik samt om antikkens efterliv i dansk og udenlandsk kunst fra renæssancen og frem. Hans monografi Roman Historical Drama: The Octavia in Antiquity and Beyond udkom på Oxford University Press i 2015.


 
Emneområde | Kunst og kunsthistorie |
Emneord | Billedkunst | Biografi | Ikonografi | Malerkunst |
Specifikt emneord | Klassicisme | Tegninger |
Land | Danmark |
Biograferet person | Nicolai Abildgaard | Homer | William Shakespeare | Sokrates | Johann Joachim Winckelmann |
Periode | 18. årh. |
Sprog | Dansk |

Pressen skrev

"Kragelunds store værk er en intellektuel og æstetisk lystvandring."
- Minna Skafte Jensen, SFINX

"Kragelunds bog om Nicolai Abildgaard er med sit vingefang en af de interessanteste bøger, der er kommet inden for dansk kunsthistorie i mange år."
- Thorkild Kjærgaard, WeekendAvisen

"Med den fornemt gennemførte litterære grundforskning og med adskillige dristige nyvurderinger giver Kragelunds disputats Abildgaards værk en stemme af usædvanlig format."
- Ole Nørlyng, Berlingske Tidende

"Det er Patrick Kragelunds store fortjeneste at gøre rede for, hvad Abildgaard ville sige med sit værk. Hans eget værk er for øvrigt en smuk bog [...] i sig selv en gave."
- Bent Mohn, Politiken

"At kaste nyt lys over Abildgaards værk er emnet for denne uhyre velskrevne disputats [...] Kragelunds pointer står knivskarpe og virker overbevisende selvfølgelige."
- Jette Andreasen, lektørudtalelse

"Aldrig før er der blevet skrevet så omfattende om om Nicolai Abildgaard. Fremover får han med garanti den plads i den danske kunsthistorie, som han fortjener. Den tænkende maler er tilbage"
- Morten Søndergaard, Kristeligt Dagblad

"Ingen fremtidig 'genopdagelse' af Nicolai Abildgaard vil kunne komme uden om Patrick Kragelunds disputats - men skal stå tidligt op for at argumentere mod dens velfunderede pointer [...] Hans evne til at bide sig fast og komme ned i de mindste detaljer, der i Abildgaards kunst alle har mening og fylde, er formidabel."
- Charlotte Christensen, Information


Samtlige udgivelser på forlaget med -

Patrick Kragelund som forfatter

Prophecy, Populism, Propaganda in the 'Octavia'
1982, ISBN 978-87-88073-13-3, hft
Dream and Prediction in the Aeneid
1976, ISBN 978-87-7289-190-3, hft
A Stage for the King
2019, ISBN 978-87-635-4594-5, indb

Patrick Kragelund som oversætter

Octavia - kejser Neros hustru
2000, ISBN 978-87-7289-650-2, hft
A Dedication to Silvanus (CIL VI.36827) in the Ny Carlsberg Glyptotek
2005, ISBN 978-87-635-0869-8, e-publikation
Octavia and Renaissance Tragedy from Trissino to Shakespeare
2009, ISBN 978-87-635-3503-8, e-publikation
Roman Inscriptions from Ferrara, Mazara and Nîmes in the Papers of Børge Thorlacius (1775-1829)
2008, ISBN 978-87-635-3475-8, e-publikation
 


Indlæg offentliggøres med navn og e-mail. Forlaget forbeholder sig ret til at redigere og udelade indlæg.


Kunder, som har købt denne titel, købte også

Dødsstraffens kulturhistorie     Floto, Inga
Dødsstraffens kulturhistorie
2001

Octavia - kejser Neros hustru    
Octavia - kejser Neros hustru
2000

Tegnets tid     Simonsen, Dorthe Gert
Tegnets tid
2003

Kvinder, familie og formue     Dübeck, Inger
Kvinder, familie og formue
2003

Formationer i europæisk romantik     Svane, Marie-Louise
Formationer i europæisk romantik
2003





Museum Tusculanums ForlagRådhusvej 192920 Charlottenlund
Tlf. 3234 1414info@mtp.dk
CVR: 8876 8418

Bank: Danske Bank, 1092 København KBIC: DABADKKK
Reg.nr.: 1551Kontonr.: 000 5252 520IBAN: DK98 3000 000 5252520

www.mtp.dk er en e-mærket netbutik, og derfor har du altid adgang til e-mærkets gratis Forbrugerhotline, når du handler hos os.

©2004–2020 Museum Tusculanums Forlag. Alle rettigheder forbeholdes. Ved brug af dette site anerkender og accepterer du, at indholdet på dette site tilhører MTF eller tredjemand fra hvem MTF afleder sine rettigheder, samt at indholdet er ophavsretligt beskyttet og ikke må anvendes uden forudgående skriftlig samtykke fra MTF. Du anerkender og accepterer yderligere, at varemærker, kendetegn, varenavne, logoer og produkter vist på dette site, er beskyttet og ikke må anvendes uden forudgående skriftligt samtykke fra MTF.


Handelsbetingelser Juridiske betingelser Behandling af personlige oplysninger