Æsopromanen er et anonymt skrift fra den tidlige romerske kejsertid, affattet på græsk. Teksten beskriver den berømte fabelskriver Æsops liv og falder i tre dele: Æsop som slave; Æsop i Babylon og Ægypten; og Æsop i Delfi.

Den første del, som også er den største, handler om Æsops oplevelser, mens han er slave. Han stammer fra Frygien og kommer til Samos, hvor han bliver solgt til den berømte filosof Xanthos. Xanthos er kendt over hele Grækenland for sin klogskab, men i forholdet til Æsop bliver han ustandseligt den lille, og det går så vidt, at Æsop redder hans anseelse og formue, ja til sidst også hans liv.

I anden del er Æsop blevet en fri mand og går i tjeneste hos kongen af Babylon. Han sendes her på en rejse til Ægypten for at klare en opgave, som den ægyptiske konge har udfordret den babylonske konge til.

I sidste del rejser Æsop til Delfi, hvad der bliver skæbnessvangert for ham: Han optræder så provokerende, at de laver et nummer med ham og dømmer ham til døden.

I antik litteratur er Æsopromanen enestående, fordi det er så sjældent, at underklassen – her repræsenteret af en slave – kommer til orde. Teksten i den foreliggende version er først fremdraget af den amerikanske filolog Ben Edwin Perry i 1930. Der kendes andre versioner, men disse er betydeligt mindre i omfang. De er dog bevis på, at romanen har nydt en vis popularitet i senantikken og middelalderen.

Det er første gang, at teksten er oversat til dansk.