Boginfo

  
 
Museum Tusculanums Forlag bruger cookies for at huske dine indstillinger. Ved at bruge sitet accepterer du dette. Accepter cookies
 
Bookmark and Share      Nyhedsbrev   Print siden  

Olden-Jørgensen, Sebastian
Ludvig Holberg som pragmatisk historiker
En historiografisk-kritisk undersøgelse

2015, 160 s., hft.
ISBN 978-87-635-4271-5
Serie: UJDS-Studier, vol. 17
ISSN 0109-2804

2015

Vejl. pris148 DKK  23 $  20 €  18 £
Onlinepris118 DKK  18 $  16 €  14 £


Tegn abonnement
 Se udvalgte sider

 Indholdsfortegnelse



Søg direkte i bogen her

▼ Pressen skrev
▼ Din mening
▼ Kunder, som har købt denne titel, købte også

Ludvig Holberg (1684-1754) var blandt meget andet en produktiv forfatter af historiske skrifter: danmarkshistorie, verdenshistorie, kirkehistorie og historiske biografier udgør alt i alt mere end halvdelen af hans samlede værk. Men hvilken slags historiker var han egentlig? Hvad var hans historieteori? Og hvordan så samtid og eftertid på hans historiske forfatterskab? Ja, hvordan ser vi på det i dag? Det er disse sammenhængende spørgsmål, denne lille bog sætter sig for at besvare med ambition om at bidrage til en forståelse af Holberg som 'pragmatisk historiker'.

Sebastian Olden-Jørgensen (f. 1964) er lektor i historie på Saxo-Instituttet, Københavns Univesitet. Han har bl.a. skrevet indledning til Ludvig Holberg: Dannemarks og Norges Geistlige og Verdslige Staat (1749, DSL/UiB/Forlaget Vandkunsten 2014) samt artikler om Holberg, naturretten og enevælden.


 
Emneområde | Historie |
Emneord | Danmarkshistorie | Historieteori | Historiografi | Kildemateriale |
Specifikt emneord | Forfatterskab | Forskning | Genre | Historiesyn | Historisme | Kirkehistorie |
Land | Danmark |
Biograferet person | Ludvig Holberg |
Periode | 17. årh. | 18. årh. |

Pressen skrev

[Det er] et forbilledlig stykke arbeid Olden-Jørgensen har levert. For det første må boken regnes som et verdfullt bidrag til forståelsen og vurderingen av historieskrivingen og historieteorien i denne interessante perioden i historiefagtes tidlige utvikling. I tillegg er den ryddige forskningsoversikten, med det tilhørende noteapparatet, en gave til alle som arbeider med, eller vurderer å sette seg inn i, denne delen av Holbergs forfatterskap. Og det skal man altså vurdere. For som Olden-Jørgensen både påpeker og demonstrer, gjemmer det seg et stort og spennende forskningsarbeid i Holbergs nedstøvede historieverk. Kort og godt: Med Ludvig Holberg som pragmatisk historiker har Olsen-Jørgensen lagt godt til rette for den forestående renessansen.

— Inga Henriette Undheim, Sjuttonhundratal, 2017

Forfatteren er lektor i historie på Københavns Universitet og har indgående kendskab til perioden og Ludvig Holberg. Det mærkes. …

Bogen har en særlig fortjeneste ved, at den lange tråd fra 1700-tallet til i dag giver et utroligt fint indblik i de skiftende tiders brug af historien. … en nyttig lille bog i forbindelse med undervisning. Hvad er historie? Og hvordan bruges historien til forskellige tider? Her er Holberg et ganske fint og elegant eksempel at bruge. Derfor kan jeg på det varmeste anbefale, at dette er en bog man ikke kun læser, men også tænker over – det fortjener den.

— Torben Svendrup, Noter 208, februar 2016

Olden-Jørgensen går langt bredere til værks end en analyse af mulig inspiration fra Pufendorf, og analyserer Holbergs syn på staten i lyset af tidens politiske kultur.

Kvaliteten synes høj målt på en forskningsmæssig alen; formidlingsmæssigt er artiklerne til at forstå, men ukomplicerede er de ikke.

— Claus Møller Jacobsen, Historie-Online, 17. december 2015

I de senere år er der kommet en bevægelse mod den vindtørre historieskrivning, hvor yngre historikere har kombineret kildestudier med en friskhed i skrivestilen og en erkendelse af, at historie [også] er at fortælle en god historie. Tiden er nu inde, skriver Sebastian Olden-Jørgensen, til at erkende, at Holberg ligner vor egen tids populære historieformidlere.

Bent Blüdnikow, Berlingske, 3. december 2015

Alene titlen gør det klart, at her følger ikke en anbefaling til indkøb af klassesæt, til gengæld bør ovenstående bog finde sin selvfølgelige plads på historielærernes bogreol. …

På ganske få sider får Olden-Jørgensen skitseret, hvorledes billedet af Holberg har ændret sig fra 1700-tallets kritik af Holbergs sans for det komiske og vulgære til nutidens lovprisning af præcis det samme. … Det særligt moderne ved Holberg er, at han er så utroligt bevidst om, at det er historikeren, som i en vis forstand skaber historien, og at han gør det gennem skriften. …

Men hvad kan vi så bruge Holberg til? Nu er det jo nok ikke sådan, at Holbergs store værk Dannemarks Riges Historie (fra 1732–1735) skal trækkes frem som grundbog i undervisningen, men arbejdet med det historiografiske åbner op for et utal af veje ind i historiefaget, som ikke er snævert knyttet til ‘hvad skete der’ og ‘hvorfor skete det’. Mange historielærere burde kunne finde inspiration i Holberg som pragmatisk historiker, som slutter af med konklusionen, at Erslevs skarpe skelnen mellem historieforskning og -skrivning ikke ‘hviler så tungt på standen som tidligere’.

— Morten Lassen, Gymnasieskolen, 16. november 2015

… en gang gedigen forskning … Vel argumenteret, vel dokumenteret og skrevet i et letforståeligt sprog. …

Forfatteren, Sebastian Olden- Jørgensen (født 1964), er lektor ved Saxo-Instituttet på Københavns Universitet, hvor han forsker og underviser i blandt andet historisk metode – et fag, som han har skrevet en lærebog til (Til kilderne, 2005). Desuden bevæger han sig i nyere tids historie 1500–1750. På det seneste har interessen imidlertid samlet sig om Holberg og hans tid. Det er der foreløbig kommet et i høj grad lødigt, interessant og løfterigt studie ud af. Vi ser frem til den store monografi om Holberg som historiker, som han i høj grad fortjener. Så er der endelig bliver ligevægt i forhold til den monumentale dækning af digteren som komedieforfatter mv.

Thomas Petersen, Historie-Online, 30. oktober 2015

Samtlige udgivelser på forlaget med -

Sebastian Olden-Jørgensen som forfatter

Poesi og politik
1996, ISBN 978-87-7289-371-6, hft

Sebastian Olden-Jørgensen som udgiver

Alithia
2003, ISBN 978-87-7289-810-0, hft
Alithia
2008, ISBN 978-87-635-0613-7, e-publikation
Stormen på København 1659
2011, ISBN 978-87-635-3609-7, indb
 


Indlæg offentliggøres med navn og e-mail. Forlaget forbeholder sig ret til at redigere og udelade indlæg.


Kunder, som har købt denne titel, købte også

Kvinder, familie og formue     Dübeck, Inger
Kvinder, familie og formue
2003

Dødsstraffens kulturhistorie     Floto, Inga
Dødsstraffens kulturhistorie
2001

Struensees vej til skafottet     Glebe-Møller, Jens
Struensees vej til skafottet
2007

Tegn, symbol, tolkning     Liepe, Lena, Gunnar Danbolt & Henrik Laugerud (red.)
Tegn, symbol, tolkning
2003

Kulturens nationalisering     Stoklund, Bjarne (red.)
Kulturens nationalisering
1999





Museum Tusculanums ForlagRådhusvej 192920 Charlottenlund
Tlf. 3234 1414info@mtp.dk
CVR: 8876 8418

Bank: Danske Bank, 1092 København KBIC: DABADKKK
Reg.nr.: 1551Kontonr.: 000 5252 520IBAN: DK98 3000 000 5252520

www.mtp.dk er en e-mærket netbutik, og derfor har du altid adgang til e-mærkets gratis Forbrugerhotline, når du handler hos os.

©2004–2020 Museum Tusculanums Forlag. Alle rettigheder forbeholdes. Ved brug af dette site anerkender og accepterer du, at indholdet på dette site tilhører MTF eller tredjemand fra hvem MTF afleder sine rettigheder, samt at indholdet er ophavsretligt beskyttet og ikke må anvendes uden forudgående skriftlig samtykke fra MTF. Du anerkender og accepterer yderligere, at varemærker, kendetegn, varenavne, logoer og produkter vist på dette site, er beskyttet og ikke må anvendes uden forudgående skriftligt samtykke fra MTF.


Handelsbetingelser Juridiske betingelser Behandling af personlige oplysninger