Fyrstespejlet var i renæssancen en yndet genre, som formulerede de politisk-religiøse idealer, der bandt øvrighed og undersåtter sammen. Fyrstespejle blev ofte forfattet ved tronskifter, når en ung, uprøvet og – håbede man – påvirkelig hersker stod over for at overtage magten. Det er også tilfældet med Johann Damgaards fyrstespejl Alithia, som han i efteråret 1597 overgav til den 20-årige Christian IV. Den unge konge svarede med at invitere Damgaard til Frederiksborg og diskutere værket, hvis titel betyder sandhed, med ham kapitel for kapitel. Meget taler for, at Damgaard med sit fyrstespejl i reformatorisk ånd og humanistisk iklædning har ramt plet i sin repræsentation af i datidens politiske kultur. Dertil kommer, at sproget er friskt, fyndigt og ikke uden humor som f.eks. i de fingerede breve fra djævelen til lasterne og fra Kristus til dyderne, som er skrevet i bedste kancellistil.

Teksten er gengivet bogstavret og forsynet med en indledning, der sætter den ind i en historisk og kulturel sammenhæng. En løbende kommentar behandler både sproglige og saglige forhold. Alithia er udgivet med indledning og noter af Sebastian Olden-Jørgensen og henvender sig til folk med interesse inden for filologien, teologien eller det historiske område.