I det 17. og 18. århundrede fungerede London som økonomisk centrum for al
handel i det Britiske Imperium. I denne periode var der bl.a. meget tætte bånd
mellem den indiske by Madras og London.
I bogen undersøger Søren Mentz, hvorledes det lykkedes for de ansatte i det
engelske East India Company at drive en omfattende og meget konkurrencedygtig
privathandel med England på trods af kompagniets monopol. Mentz påviser bl.a.,
hvorledes de handlende brugte engelsk kapital til at bygge Madras op til et
succesrigt handelscenter. Forfatteren behandler her et hidtil uudforsket område
at det Britiske Imperiums historie og viser hvordan dette særlige private
handelssamarbejde kunne fungere i kraft af nogle forskellige sociale og
kulturelle faktorer.
Søren Mentz er ph.d. i historie fra Københavns Universitet. Han har
desuden studeret ved The Delhi School of Economics og har under sit arbejde med
bogen besøgt lokale arkiver i både Indien og Storbritannien. I dag er han
museumsinspektør på Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot.