Boginfo

  
 
Museum Tusculanums Forlag bruger cookies for at huske dine indstillinger. Ved at bruge sitet accepterer du dette. Accepter cookies
 
Bookmark and Share      Nyhedsbrev   Print siden  

Glebe-Møller, Jens
Struensees vej til skafottet
Fornuft og åbenbaring i Oplysningstiden

2007, 134 s., hft.
ISBN 978-87-635-0513-0
Serie: Tidlig Moderne, vol. 2
ISSN 1901-9912



Vejl. pris148 DKK  23 $  20 €  18 £
Onlinepris118 DKK  18 $  16 €  14 £


Tegn abonnement


Søg direkte i bogen her

▼ Pressen skrev
▼ Din mening
▼ Kunder, som har købt denne titel, købte også

Den 28. april 1772 besteg Johan Friedrich Struensee skafottet på Østerfælled. Siden da er der blevet skrevet utallige beretninger om hans liv og virke, hvor en af de første var den, som præsten ved Skt. Petri Kirke i København, Balthasar Münter, udgav om sine samtaler med Struensee i fængslet på Kastellet.

Denne beretning om Struensees angivelige omvendelse, der var en bestseller i datidens Europa, er hidtil ikke blevet analyseret. Det bliver den imidlertid i dette værk, der ligeledes indeholder en ikke tidligere oversat satirisk artikel, som Struensee offentliggjorde, mens han endnu var læge i Altona.

Glebe-Møller påviser, hvordan Balthasar Münters beretning kan ses som udtryk for et sammenstød mellem den kirke- og religionskritiske franske Oplysning og den samtidige tyske, som med kun få undtagelser forholdt sig positivt til både kirke og religion. Hvor Struensee fuldt og helt delte den franske, antireligiøse Oplysnings idealer, var Balthasar Münter en typisk repræsentant for Oplysningen i den tyske variant.

I Struensees vej til skafottet tegnes der et nuanceret billede af Oplysningstiden i det 18. århundrede. Samtidig påpeger forfatteren, hvordan en kildekritisk tilgang lægger op til overvejelser om, i hvor høj grad man kan stole på Münters beretning om sine samtaler med Struensee og om Struensees omvendelse.

På ét plan kan man dog under alle omstændigheder betragte Münters beretning som pålidelig: Den afspejler ganske præcist konflikten mellem den fransk inspirerede Oplysning, hvor kritikken af den kristne tradition spillede en afgørende rolle, og den samtidige tyske.

Via en god formidlingsevne formår Glebe-Møller i dette værk at puste nyt liv i et stykke danmarkshistorie, hvor temaer som tro og tvivl, fornuft og religion – ligesom i dag - kunne bringe sindene i kog.

Jens Glebe-Møller, dr.theol., professor emeritus og tidligere dekan ved Det teologiske Fakultet, Københavns Universitet. Glebe-Møller har skrevet en lang række bøger om teologiske og filosofiske emner.

 
Emneområde | Historie | Religion og teologi |
Emneord | Kristendom | Oplysningstiden |
Specifikt emneord | Censur | Dødsstraf | Tro |
Land | Danmark |
Biograferet person | Johann Friedrich Struensee |
Periode | 18. årh. |
Sprog | Dansk |

Pressen skrev

"Jens Glebe-Møller leverer et originalt blik på Struensees omvendelse i fængslet [...] [han] har præsteret et bevægende øjebliksbillede fra den modsigelsesfulde oplysningstid."
-Thomas Bredsdorff, Politiken, 24/08-2007

"Med faglig tyngde uden at den læge læser af den grund kobles fra!"
-Finn Windfeldt Hansen, lektørudtalelse, DBC

"giver et fint billede af en afgørende modsætning i oplysningstidens tænkning."
-Ulrik Langen, Weekendavisen, 28/9-07

"Glebe-Møllers bog er yderst velskrevet. Han gør fornemt og enkelt rede for de idekomplekser, der adskiller de to tyskere [Münter og Struensee] i deres syn på forholdet mellem tro og fornuft, og han fortæller historien, så man fanges af disse to mennesker, der sidder inden døre og drøfter teologiske materier, som om den ene af dem ikke snart skulle henrettes."
-Jørgen Bo Christensen, Præsteforeningens Blad, 30. november 2007/48.

"Det er et fortrinligt og vidende indblik, Glebe-Møller her giver. Og det er en tillægsgevinst, at der som appendiks optræder en stærkt satirisk "Lovtale over hundene og album graecum", som Struensee skrev, mens han var læge i Altona. Den giver et indtryk af tonen."
- Mogens Müller, Dansk Teologisk Tidsskrift 2008/2.

"... en trots ämnets svårighetsgrad lättläst och ändå djuplodande bok."
- Martin Bergman, Kyrkohistorisk årsskrift 2010.

"I Struensees vej til skafottet tegnes der et nuanceret billede af Oplysningstiden i det 18. århundrede. ... Via en god formidlingsevne formår Glebe-Møller i dette værk at puste nyt liv i et stykke danmarkshistorie, hvor temaer som tro og tvivl, fornuft og religion – ligesom i dag - kunne bringe sindene i kog."
- Historielærerforeningen for Gymnasiet og HF, materialeplatform.emu.dk
Samtlige udgivelser på forlaget med -

Jens Glebe-Møller som forfatter

Vi fornægter Gud og foragter øvrigheden
2004, ISBN 978-87-7289-910-7, hft
I kamp mod dumhed og hykleri
2011, ISBN 978-87-635-3692-9, hft
 


Indlæg offentliggøres med navn og e-mail. Forlaget forbeholder sig ret til at redigere og udelade indlæg.


Kunder, som har købt denne titel, købte også

Dødsstraffens kulturhistorie     Floto, Inga
Dødsstraffens kulturhistorie
2001

Vi fornægter Gud og foragter øvrigheden     Glebe-Møller, Jens
Vi fornægter Gud og foragter øvrigheden
2004

Det venskabelige bombardement     Glenthøj, Rasmus & Jens Rahbek Rasmussen (red.)
Det venskabelige bombardement
2007

Prostitutionen og Grundloven     Pedersen, Merete Bøge
Prostitutionen og Grundloven
2007

I søvnens favn     Pedersen, Mikkel Venborg
I søvnens favn
2009





Museum Tusculanums ForlagRådhusvej 192920 Charlottenlund
Tlf. 3234 1414info@mtp.dk
CVR: 8876 8418

Bank: Danske Bank, 1092 København KBIC: DABADKKK
Reg.nr.: 1551Kontonr.: 000 5252 520IBAN: DK98 3000 000 5252520

www.mtp.dk er en e-mærket netbutik, og derfor har du altid adgang til e-mærkets gratis Forbrugerhotline, når du handler hos os.

©2004–2020 Museum Tusculanums Forlag. Alle rettigheder forbeholdes. Ved brug af dette site anerkender og accepterer du, at indholdet på dette site tilhører MTF eller tredjemand fra hvem MTF afleder sine rettigheder, samt at indholdet er ophavsretligt beskyttet og ikke må anvendes uden forudgående skriftlig samtykke fra MTF. Du anerkender og accepterer yderligere, at varemærker, kendetegn, varenavne, logoer og produkter vist på dette site, er beskyttet og ikke må anvendes uden forudgående skriftligt samtykke fra MTF.


Handelsbetingelser Juridiske betingelser Behandling af personlige oplysninger