Boginfo

  
 
Museum Tusculanums Forlag bruger cookies for at huske dine indstillinger. Ved at bruge sitet accepterer du dette. Accepter cookies
 
Bookmark and Share      Nyhedsbrev   Print siden  

Kværndrup, Sigurd
Den østnordiske ballade
Oral teori og tekstanalyse

2010, 723 s., e-publikation
Disputats. Vær opmærksom på, at en nogle illustrationer er blevet fjernet i e-bogen af ophavsretlige grunde.
ISBN 978-87-635-3321-8




 Se udvalgte sider

 Indholdsfortegnelse

▼ Pressen skrev
▼ Din mening
▼ Kunder, som har købt denne titel, købte også

Fås også som trykt bog (indb.)


I Den østnordiske ballade præsenterer Sigurd Kværndrup den nyere balladeforskning og den første samlede læsning af Svend Grundtvigs storværk Danmarks gamle Folkeviser.

Østnordiske ballader er viser, der - i modsætning til vestnordiske kvad - er ren fiktion. I viserne mødes hedenske motiver med kristne værdier og tragedier med komik i hverdagsscener, som ofte udvikler sig til panisk dramatik.

De østnordiske ballader har deres egne æstetiske virkemidler og er forbundet med den tradition for sang og dans, de var en del af. Den orale kunsts ordmagi kræver et forum at blive til i – ligesom den hedenske kult kun udfolder sin kraft på et helligt sted. Derfor benytter Kværndrup begrebet performance-arena i sin analyse. Det betegner dels de konkrete scener, hvor oral kunst er blevet fremført, dels en indre fortolkningsramme, som skabes i samspil mellem kunstner og publikum. Denne nytolkning af visens æstetiske beskaffenhed og dybdestruktur er således baseret på en hermeneutisk tilnærmelse til visens indre såvel som ydre univers.

Særligt analyseres forskellige versioner af Skjoldmøen, Torbens Datter, Ribold og Guldborg og Ridder Stigs Bryllup, samt den ildevarslende lokalitet ‘ude ved aa’.

Sigurd Kværndrup var dr.phil. og var tilknyttet Københavns Universitet siden 1969. Han arbejdede som redaktør og medforfatter på Dansk litteraturhistorie, fungerede som højskoleforstander og gymnasielektor og forskede ved Center for Intermediale Studier på Linnéuniversitetet i Växjö 2006–2010.


 
Emneområde | Litteraturvidenskab |
Emneord | Disputats | Folkevise | Katholicisme | Kønsstudier | Litteraturhistorie | Litteraturteori | Litterær analyse | Oral tradition | Æstetik |
Specifikt emneord | Adel | Epos | Feudalisme | Kærlighed | Ægteskab |
Verdensdel m.v. | Norden |
Biograferet person | John Miles Foley | Svend Grundtvig | Otto Holzapfel | Sidsel Jensdatter | Bengt R. Jonsson | Albert B. Lord | Iørn Piø | Evald Tang Kristensen |
Periode | Middelalder | Renæssance |
Sprog | Dansk |

Pressen skrev

"Sigurd Kværndrups afhandling om folkeviserne er et veritabelt storværk. [...]

Rækken af folkeviseforskere alene i Danmark er lang, startende med Anders Sørensen Vedel i 1500-tallet til i dag eller rettere til på fredag 17. marts, hvor gymnasielæreren og litteraturforskeren Sigurd Kværndrup forsvarer sin gigantstore bog, som har titlen 'Den østnordiske ballade - oral teori og tekstanalyse'.

Det lyder måske en anelse stift, men det er bogen bestemt ikke. Den er skrevet med nerve og et sprogligt overskud, og den er behageligt fri for faglig jargon og lærde mænds forskruede tale.

Er man interesseret i emnet, kan man følge med - men man skal have gode armkræfter, for bogen er tung at holde med sine 1.669 gram.

Rigt og stort værk
Vil man trænge ind i de gamle universer, som vi vel har vanskeligt ved at begribe, så får man et stort, tykt bundt nøgler udleveret af Sigurd Kværndrup.

Har man tålmodighed, kan man med hans nøgler lukke dette utrolige univers - folkevise- eller balladeuniverset op - og få en mængde at vide om synet på slægten, den enkelte, erotikken, livet og om, hvad der var vigtigt for dem, der gik på Jorden før os.

Sigurd Kværndrups værk er rigt, stort og faktisk på trods af vægten og de mange teorigennemgange til at læse også for den alment interesserede læser(inde).

- Mette Winge, Politiken

"...Druck und Ausstattung bleiben dem hohen Museum Tusculanum-Standard treu. Es ist ein Ziegelstein von einem Buch; aber einer, den man gern in die Bücherwand einbaut, falls Platz vorhanden ist."
- Hans Kuhn, skandinavistik, Jahrgang 36, Heft 2, 2006.
Samtlige udgivelser på forlaget med -

Sigurd Kværndrup som forfatter

Den nordiske Løveridder
2014, ISBN 978-87-635-2611-1, hft
Den østnordiske ballade
2006, ISBN 978-87-635-0470-6, indb
 


Indlæg offentliggøres med navn og e-mail. Forlaget forbeholder sig ret til at redigere og udelade indlæg.


Kunder, som har købt denne titel, købte også

Folkelig offentlighed     Andreassen, Eydun
Folkelig offentlighed
1992





Museum Tusculanums ForlagRådhusvej 192920 Charlottenlund
Tlf. 3234 1414info@mtp.dk
CVR: 8876 8418

Bank: Danske Bank, 1092 København KBIC: DABADKKK
Reg.nr.: 1551Kontonr.: 000 5252 520IBAN: DK98 3000 000 5252520

www.mtp.dk er en e-mærket netbutik, og derfor har du altid adgang til e-mærkets gratis Forbrugerhotline, når du handler hos os.

©2004–2020 Museum Tusculanums Forlag. Alle rettigheder forbeholdes. Ved brug af dette site anerkender og accepterer du, at indholdet på dette site tilhører MTF eller tredjemand fra hvem MTF afleder sine rettigheder, samt at indholdet er ophavsretligt beskyttet og ikke må anvendes uden forudgående skriftlig samtykke fra MTF. Du anerkender og accepterer yderligere, at varemærker, kendetegn, varenavne, logoer og produkter vist på dette site, er beskyttet og ikke må anvendes uden forudgående skriftligt samtykke fra MTF.


Handelsbetingelser Juridiske betingelser Behandling af personlige oplysninger