Mad er blevet et etisk og politisk varmt emne, for det bliver stadig mere klart, at mad og fødevarer har noget med etik at gøre. Kemiske tilsætningsstoffer, gensplejsede fødevarer, fødevareskandaler som udbruddet af kogalskab i England i 1986 og 2000, opdagelsen af ulovlig arbejdskraft på tyske slagterier eller af ulovlige svinetransporter i Danmark har været med til at gøre almindelige mennesker opmærksomme på, at ikke alt er som det burde være i fødevareproduktionen. Mange har fået smag for etik, og derfor handler bogen netop om forbrugernes etiske handlemuligheder – og manglen på samme.

Den moderne fødevareproduktion giver anledning til et sandt bombardement af etiske kvaler: Hvordan skal man som forbruger forholde sig til miljøet og den bæredygtige udvikling, dyrevelfærden, fødevaresikkerheden, arbejdsmiljøet, udviklingen af landkulturen og meget mere? Listen over etiske hensyn er lang og uoverskuelig. Derfor er det også lettest blot at give op og lukke øjnene for det, man alligevel ikke føler, man kan gøre noget ved (eller føler man har tid til at gøre noget ved) og i stedet sige til sig selv, at det er et problem, der må løses politisk.

Problemet er dog, at politikerne ofte lægger ansvaret tilbage på den politiske forbruger, som slet ikke har forudsætningerne for at agere politisk eller etisk. Dertil er mængden af information om fødevarernes historier – og især fødevarernes negative historier – for ringe. Christian Coff præsenterer og diskuterer konsekvenserne heraf og giver samtidig et bud på, hvad der skal til for, at man som forbruger, filosof, landmand eller køkkenleder kan forholde sig etisk til fødevarer.

Christian Coff er agronom, ph.d. i filosofi og forskningsleder ved Center for Etik og Ret

Ph.d.-afhandling af Christian Coff (ikke forlagsredigeret - 1,4 MB)