Omkring 1620 anlagde den lærde læge og oldtidsforsker Ole Worm et af Europas første museer i København. Et relikviegemme af bjergkrystal, en hestekæbe omvokset af en trærod og en sko udskåret af en kirsebærsten er blandt de omkring fyrre af samlingens genstande, der endnu er bevaret.

I bogen følger Camilla Mordhorst deres historier og ser på, hvordan de gennem tiden tolkes og omtolkes. Herved fremkommer et rigt netværk af fortællinger om genstandsforskning og museumskultur i Danmark fra det 17. til det 19. århundrede.

Ved at følge genstandenes vandring tegner Camilla Mordhorst således den lange linje i dansk museumshistorie og en ny form for museums- og idéhistorie skrives.

Historierne om Worms genstande strækker sig over 400 år. I denne tidsperiode har genstandenes betydning og tolkningen af dem ændret sig markant. De er gået fra at være værdifulde materialer til historiske kilder, fra mærkelige hybrider til ligegyldige ’kuriositeter’ og fra enestående rariteter til almene repræsentationer.

Siden renæssancen er genstandene blevet opfattet som ’museumsgenstande’, men hvad man nærmere forstod ved denne betegnelse har ændret sig. Selv inden for de samme institutioner og perioder har forskellige syn på genstandene eksisteret side om side.

Camilla Mordhorst, generaldirektør for Dansk Kulturinstitut.