Boginfo

  
 
Museum Tusculanums Forlag bruger cookies for at huske dine indstillinger. Ved at bruge sitet accepterer du dette. Accepter cookies
 
Bookmark and Share      Nyhedsbrev   Print siden  

Pedersen, Mikkel Venborg
Luksus
Forbrug og kolonier i Danmark i det 18. århundrede

2013, 382 s., indb
ISBN 978-87-635-4076-6



Vejl. pris398 DKK  61 $  54 €  48 £
Onlinepris318 DKK  49 $  43 €  38 £

 Se udvalgte sider

 Indholdsfortegnelse



Søg direkte i bogen her

▼ Pressen skrev
▼ Din mening
▼ Kunder, som har købt denne titel, købte også

I takt med at europæerne fra omkring år 1600 begyndte at dominere store dele af kloden gennem handel og kolonisering, fyldtes de europæiske hjem af flere genstande, ting og sager, hjembragt fra den store verden. Eksotiske varer som silke og bomuld, te, kaffe og chokolade, indigo og palisander, ananas og mango, sukker, vanilje og meget mere fandt i løbet af det 18. århundrede vej ind i europæernes – og dermed også danskernes – hverdagsliv.

Med kolonier i Tranquebar og Serampore i Indien, handelsstation i det kinesiske Canton, forter på Guldkysten af Afrika og De Vestindiske øer i Caribien samt de gamle bilande mod nord tog også Danmark del i den europæiske ekspansion. Det dansk-norske rige var en væsentlig spiller på handelsområdet, og København blev en handelsby af verdensformat.

I Luksus undersøger Mikkel Venborg Pedersen, hvad det nye forbrug af luksusvarer betød i det daglige liv hos fem familier i byen og på landet. Det sker ved at besøge fem interiører i Nationalmuseet og Frilandsmuseet – lejligheden fra Magstræde, Brede Hovedbygning, Lille Hesbjerg og gårdene fra Lundager og Ejdersted – og de familier, der beboede dem. Vi hører fx om, hvordan man i Brede Hovedbygning omkring år 1800 kunne få serveret ægte skildpaddesuppe og drikke te i det kinesisk indrettede lysthus.

Det omfattende billedmateriale udgør en selvstændig del af fortællingen. Illustrationerne åbner med et billede af verden og slutter med et punchgilde. Luksus er en unik kulturhistorie og samtidig en undersøgelse af, hvor væsentlige træk i vores nutidige, internationaliserede verden egentlig stammer fra.

Mikkel Venborg Pedersen, Museumsinspektør, seniorforsker, dr.phil., Nationalmuseet, Danmarks Nyere Tid. Har i sin forskning bl.a. beskæftiget sig med kulturlandskaber, elitegrupper, herunder adel og herregårde, samt med kulturhistorisk teori og metode.

 
Emneområde | Antropologi og etnologi | Historie |
Emneord | Kulturhistorie | Materiel kultur |
Specifikt emneord | Bønder | Forbrug | Handel | Kolonialisme | Luksus | Mikrohistorie | Museer | Møbler |
Land | Danmark |
Periode | 18. årh. |
Sprog | Dansk |

Pressen skrev

Mikkel Venborg Pedersen var i RomerRiget på Radio 24syv i uge 25 for at tale med Knud Romer om indholdet i Luksus. Forbrug og kolonier i det 18. århundrede. Hør udsendelsen her

I Alle Tiders Historier på P1 den 26. august kunne man høre forlagets forfatter Mikkel Venborg Pedersen. Her taler han med Dorthe Chakravarty om 1700- tallets luksusvarer, som ikke blot var en materiel glæde, men som også var med til at skabe debat og sætte gang i de demokratiske strømninger, der førte frem til den franske revolution og det forbrugsliv, vi har i dag. Download podcasten her

Mikkel Venborg Pedersens doktordisputatsforsvar kan ses eller genses her,
27. september 2013.

”Mikkel Venborg Pedersen skriver modigt om ”den urovækkende følelse af at kende materialet og mennesker dér på en måde, som er meget vanskelig at sætte i ord; en følelse af at fornemme mere, end man intellektuelt kan forstå, intuitivt vide mere, end man kan videnskabeligt bevise, og dog tage denne følelse alvorligt som endnu en erkendelse af emnet, som dog naturligvis ikke kan stå alene. Det har i hvert fald været ambitionen. Om den er indfriet, kan kun læseren dømme om.” Jo, den er i sandhed indfriet. ... Bogen er ikke bare smuk i sats og illustrationer, den fungerer perfekt. … En fin og smuk løsning.”
- Else-Marie Boyhus, historie-online.dk, 14. oktober 2013.
Læs hele anmeldelsen her

”Hvis man ikke vidste bedre, skulle man tro, at det blot var en velskrevet og historisk fortælling, for den er letlæselig og spændende, men man skal ikke tage fejl af den dybtgående viden om emnet, der ligger bag. ... Alle med interesse for Frilandsmuseet – eller for den sags skyld blot med interesse for historie – bør ikke snyde sig selv for at læse dette fornemme arbejde. ... her er en fremragende julegaveidé!”
- Bent Knie-Andersen, Frilandsmuseets Venner, Nyt 5, november 2013

"This new research adds many details about the existing settings, but above all Pedersen's profound research means that these settings are now given an indispensable context, especially as regards the colonial development ... A great merit of Mikkel Venborg Pedersen's dissertation is the rich source material he has managed to find and extract details from. Together with the selection of pictures, it is as if the eighteenth century is almost physically conjured up here ... The dissertation is...a good contribution to our understanding of how Western culture was modified, and above all enriched, acquiring many of the features that we take for granted today."
- Anna-Maria Åström, Ethnologia Scandinavica, vol. 44, 2014.

"Det virkelige nye i bogen er dens fokus på kolonialismens betydning hjemme i de europæiske – i denne sammenhæng danske – lokalsamfund i modsætning til den enorme interesse, der har været for kolonialismens betydning ude i de koloniserede samfund.
... forfatteren demonstrerer et enestående kendskab til det daglige liv i 17- og 1800-tallets Danmark og Slesvig og de globale kulturelle strømninger, der påvirkede det."
- Mikkel Leth Jespersen, Sønderjyske Årbøger, 2014.

"Bokens fyra huvudkapitel:>>I byen>>, >>på landet>>, >>Til hjemmets komfort>>, >>Til livets nydelse>> exponerar detaljerikt och måleriskt, inte minst genom Venborg Pedersens både eleganta och mustiga stil, människornas interaktion med tingen, världen sedd genom föremål ... Det är ingen överdrift att hävda att den store föregångaren, Troels Troels-Lund, som med två citat står som mott för arbetet, fått en värdig efterföljare."
- Bo Lönnqvist, Svenska landsmål och svenskt folkliv, 2014

Samtlige udgivelser på forlaget med -

Mikkel Venborg Pedersen som forfatter

Cultural Landscapes
2001, ISBN 978-87-635-0137-8, e-publikation
Hertuger
2005, ISBN 978-87-635-0191-0, indb
Sleeping
2005, ISBN 978-87-635-0733-2, e-publikation
The Danish Country House
2014, ISBN 978-87-635-4306-4, indb
I søvnens favn
2009, ISBN 978-87-635-2599-2, indb
 


Indlæg offentliggøres med navn og e-mail. Forlaget forbeholder sig ret til at redigere og udelade indlæg.


Kunder, som har købt denne titel, købte også

I søvnens favn     Pedersen, Mikkel Venborg
I søvnens favn
2009

Rejsen til landets ende     Lund Jensen, Einar
Rejsen til landets ende
2014

Tingenes kulturhistorie     Stoklund, Bjarne
Tingenes kulturhistorie
2003

Kulturmøder ved Kap Farvel     Lund Jensen, Einar, Kristine Raahauge & Hans Christian Gulløv
Kulturmøder ved Kap Farvel
2012

Kvinder, familie og formue     Dübeck, Inger
Kvinder, familie og formue
2003





Museum Tusculanums ForlagRådhusvej 192920 Charlottenlund
Tlf. 3234 1414info@mtp.dk
CVR: 8876 8418

Bank: Danske Bank, 1092 København KBIC: DABADKKK
Reg.nr.: 1551Kontonr.: 000 5252 520IBAN: DK98 3000 000 5252520

www.mtp.dk er en e-mærket netbutik, og derfor har du altid adgang til e-mærkets gratis Forbrugerhotline, når du handler hos os.

©2004–2020 Museum Tusculanums Forlag. Alle rettigheder forbeholdes. Ved brug af dette site anerkender og accepterer du, at indholdet på dette site tilhører MTF eller tredjemand fra hvem MTF afleder sine rettigheder, samt at indholdet er ophavsretligt beskyttet og ikke må anvendes uden forudgående skriftlig samtykke fra MTF. Du anerkender og accepterer yderligere, at varemærker, kendetegn, varenavne, logoer og produkter vist på dette site, er beskyttet og ikke må anvendes uden forudgående skriftligt samtykke fra MTF.


Handelsbetingelser Juridiske betingelser Behandling af personlige oplysninger