Til trods for en særdeles kort regeringsperiode som romersk kejser, fra
december 361 til juni 363, er Flavius Claudius Julianus blevet en af de
mest omstridte skikkelser i tiden omkring kristendommens ophøjelse til
romerrigets eneste officielle religion og dermed en i praksis så godt som
absolut dominans.
I denne bog, der er den eneste overleverede i en længere række, retter han
et skarpt angreb på kristendommen, som han i et og alt betragtede som
gudløst barbari med et yderligtgående sekterisk præg. "Hvad skulle der
kunne komme af værdi fra en så ligegyldig flække som Nazareth?" spørger han
et sted, ligesom han hævder at de kristnes henvisninger til forudsigelserne
i jødernes hellige skrifter om deres frelsers komme var uholdbare.