Vergils hyrdedigte – Bucolica – hører ikke blot til det mest gådefulde, der er overleveret fra den romerske oldtid, men også det mest kunstfærdige. Sven Lindahl læser dem i forhold til den politiske situation, de er digtet i, og påviser en subtil "arkitektonisk struktur" i digtsamlingen. Kort efter at den unge Vergil havde digtet sine hyrdedigte, skabte hans ven Horats sine Epoder, og Lindahl ser i disse digte en underfundig dialog med Vergils værk.
Sven Lindahl, lic.phil., er ekstern lektor på Syddansk Universitet, Odense.