Æsopromanen er et anonymt skrift fra den tidlige romerske kejsertid og affattet på græsk. Den falder i tre dele, Æsop som slave, Æsop i Babylon og Ægypten og Æsop i Delfi.

Den første del, som også er den største, handler om Æsops oplevelser, mens han er slave; han stammer fra Frygien og kommer til Samos, hvor han bliver solgt til den berømte filosof Xanthos, der er kendt over hele Grækenland for sin klogskab. Men i forholdet til Æsop bliver han ustandseligt den lille, og det går så vidt, at Æsop redder hans anseelse og formue, ja til sidst også hans liv.

I anden del er Æsop blevet en fri mand og går i tjeneste hos kongen af Babylon, og han bliver sendt på en rejse til Ægypten for at klare en opgave, som den ægyptiske konge har udfordret den babylonske konge til.

I sidste del rejser Æsop til Delfi, hvad der bliver skæbnessvangert for ham: han optræder så provokerende, at de laver et nummer med ham og dømmer ham til døden.

I antik litteratur er Æsopromanen enestående, fordi det er så sjældent, at underklassen – her repræsenteret af en slave – kommer til orde. Teksten i den foreliggende version er først fremdraget af den amerikanske filolog Ben Edwin Perry i 1930. Der kendes andre versioner, men disse er betydeligt mindre i omfang. De er dog bevis på, at romanen har nydt en vis popularitet i senantikken og middelalderen. Det er første gang, at denne tekst er oversat til dansk.

Carsten Weber-Nielsen er klassisk filolog og har i flere år undervist i græsk og latin. Han har også oversat uddrag af De Lærde Middagsgæster i Mad og vin i oldtiden.

Tomas Hägg, professor, dr.phil. , er især kendt for sin forskning inden for den antikke romanlitteratur.