Lis Mellemgaard begyndte i gymnasiet det år, Danmark blev besat af tyskerne. Hendes bog er en personlig beretning om, hvordan hun som ganske ung pige blev inddraget i modstandskampen. Den er en af de få skildringer fra krigen, der beskriver, hvordan pigerne og kvinderne deltog i dette arbejde. De første år hjalp hun med at arrangere møder om nazismen og med blad- og bogudgivelser. Dette arbejde blev illegalt i 1943 og dermed farligere. Hun var med til at opspore og skygge stikkere og til at indsamle belastende materiale om dem, somme tider ved indbrud. Hun skulle få fat i våben og finde gemmesteder til dem - og i det hele taget gå til hånde i det baggrundsarbejde, der var nødvendigt for aktioner og sabotage.

Bogen er en beretning om, hvordan modstandsarbejdet udviklede sig, om hvordan de ‘stille eksistenser’ trofast fortsatte arbejdet, og hvordan frihedskæmperne arbejdede og levede. Også om sorger, når kammerater blev taget, og om skuffelser i efterkrigstiden.