▼ Indhold ▼ Pressen skrev
▼ Din mening
▼ Kunder, som har købt denne titel, købte også
Ved udgangen af århundredet oplevede Europa den største humanitære katastrofe siden 2. Verdenskrig. Op imod en million Kosovo-albanere blev under forfærdelige omstændigheder jaget på flugt fra Balkan. Hovedparten var henvist til at leve under kummerlige forhold i flygtningelejre i små fattige lande, idet Danmark og EU's udgangspunkt var, at flygtninge var bedst tjent med at forblive i nærområdet og kun i meget begrænset omfang skulle have asyl i Danmark og EU-landene.
Danmark og de jødiske flygtninge handler om dengang Danmark var nærområde for de tusinder af jøder, der forsøgte at undslippe det nazistiske regime i årene 1933 til 1940. På grundlag af omfattende arkivundersøgelser i Justits- og Udenrigsministeriet, Mosaisk Troessamfund samt konkrete udlændingesager fortælles historien om det officielle Danmarks reaktion på jødeforfølgelserne som den kom til udtryk i rigsdagsdebatterne, ændringer i fremmedloven og ikke mindst i Justitsministeriets og politiets administrative praksis og i det dansk-jødiske hjælpearbejde.
Formålet er at kaste nyt lys over et kapitel af Danmarkshistorien, som hidtil har stået noget i skyggen af redningsaktionen til fordel for de danske jøder i oktober 1943. Men bogen kan også give anledning til refleksioner over Danmarks aktuelle flygtningepolitik og det svære dilemma mellem humanisme og egeninteresser, som de europæiske lande også i dag står overfor.
Lone Rünitz er cand.phil. i historie fra Københavns Universitet 1995 med speciale i dansk flygtningepolitik i 1930'erne.
Indhold
Forord
Indledning
Flugten fra Det Tredje Rige
Det internationale samfund - Flygtningehjælp
Danmark og flygtningespørgsmålet
Fremmedloven og flygtningene til debat på Rigsdagen
Administrativ praksis 1933-37
Lukkede grænser 1938-39
Alijah-børnene
De danske jøder
Den jødiske ledelse og flygtningene
Samarbejdet mellem myndighederne og Komitéen af 4. maj 1933
De uønskede
Sammenfatning og konklusion Efterskrift
Upubliceret materiale i Rigsarkivet
Litteraturliste
Pressen skrev
"Lone Rünitz har med sin bog ydet et velskrevet og grundigt dokumenteret
bidrag til et underbelyst kapitel af Danmarkshistorien, som på en
afbalanceret måde viser, at den danske selvopfattelse som moralsk og human
nation har været forvrænget af begivenhederne i oktober 1943. Forfatteren
har bragt ny viden til torvs og har overbevisende vist, at Danmark sammen
med de øvrige demokratiske lande og de internationale organisationer bærer
sin del af ansvaret for Holocaust. Må denne bogs konklusioner forankre sig i
historiebevidstheden."
- Steen Andersen, Weekendavisen
"Danmark og de jødiske flygtninge er en fin, sober og velskrevet bog. Det er
godt, at der hermed foreligger en dokumenteret og lettilgængelig
fremstilling om et emne i Danmarks nyere historie, som ikke er flatterende
for den danske nation."
- Bent Jensen, Jyllands-Posten
"Her foreligger nu i denne prisværdige udgivelse den første samlede
fremstilling, hvor vel at mærke de dokumenterede detaljer i myndighedernes
skændselshandlinger på dansk grund bliver lagt frem med navn, tid og sted,
og hvor den uforberedte læser bringes til at indse, hvor ilde stedt
flygtningen var - og er - i en kulturkreds, for hvem næstekærligheden er
noget præsten pludrer om i kirken ... læs denne rystende bog om det, vi jo
godt vidste - her i smertelige uafviselige detaljer. Så uanstændigt stod det
til i gamle Dannevang. Tænk bare."
- Georg Metz, Information
"... en veldokumenteret og seriøs skildring af en periode, der tilhører
Danmarks mindst heroiske."
- Bent Blüdnikow, Berlingske Tidende
"Lone Rünitz har med sin bog leveret et fornemt stykke historieskrivning ...
en fremragende, redelig og skræmmende afdækning af dansk forsigtighed, der
udartede sig til noget, der lignede krybende tjenstvillighed over for et
diktatur, hvis hensigter over for jøderne man i hvert fald efter 1937 ikke
kunne være i tvivl om."
- Tom Ekeroth, Aktuelt
"Lone Rünitz har med sin velskrevne bog taget fat i ét af danmarkshistoriens
sorte kapitler ... en vedkommende bog!"
- Kaj Christensen, Modstandskampen
"Bogen tegner, på baggrund af ikke-publiceret kildemateriale, et portræt
Danmark og justitsminister K.K. Steinckes flygtningepolitik, så man får
dårlig smag i munden ... Det er ikke en undervisningsbog, men kan anbefales
til skolebiblioteker og til specialestuderende i 3.g og 2.hf. Og så til
historielærerens natbord - det er uhyggelig, men god læsning."
- Peter Frederiksen, Gymnasieskolen
"Lone Rünitz' bog kortlægger og vurderer på grundlag af omfattende
arkivstudier både grundigt og overskueligt denne pinlige og sørgelige
periode i dansk fremmedpolitik"
- FV-bladet
Indlæg offentliggøres med navn og e-mail. Forlaget forbeholder sig ret til at redigere og udelade indlæg.
Kunder, som har købt denne titel, købte også
|