Hartvig Frisch (1893-1950) var en provokerende socialistisk politiker. Samtidig var han videnskabsmand og 1941-1948 professor i klassisk filologi ved Københavns Universitet.
I denne bog søger Anders Holm Rasmussen at udrede baggrunden for Frischs historiesyn og politiske holdning: Udgangspunktet er at filologens tolkninger af Thukydid, Pseudo-Xenofon (Den Gamle Oligark) og Platon er centrale for forståelsen af historikeren og politikeren Hartvig Frisch.