For etnologien er dannelse ensbetydende med at tage ved lære af sine erfaringer. En stat, et folk, et menneske, livsformer, videnskaber og teknologier dannes, når det lykkes at gribe tingene an, således at de modsigelser og forhindringer, der er opstået som resultat af hidtidig praksis tages med i betragtning og bliver en selvbevidst, reflekteret del af den følgende praksis.

Dannelsens dialektik kaster lys over en hel række afgørende områder i samfundslivet, hvor vi i dag synes at gribe tingene an uden rigtig at lære af vores fejltagelser: vores forhold til EU, velfærdsstaten, pensionskapitalen, kulturarven, de gamle håndværk, den nationale identitet, livsformerne m.m. Bogen bidrager med kritiske og konstruktive forslag til nye måder at anskue vores indsats og gribe beslutningsprocesser an på. Ikke med forudfattede meninger eller endelige løsninger. Men med det grundlæggende synspunkt, at vi må udfordre vor erfaring med det samfund, vi har, for at kunne udvikle det, vi gerne vil have.