▼ Pressen skrev
▼ Din mening
Fås også som trykt bog (indb.)
Hvordan overlever Danmark? Spørgsmålet er lige så gammelt som staten selv, men svarene har vekslet i takt med udviklingen af det danske samfund og verden omkring det.
Spørgsmålet er om der er eller kan udvikles en fælles bestræbelse, der inden for rammerne af det moderne folkestyre kan drive et strategisk arbejde for at forsvare og udvikle Danmarks suverænitet i en verden, som er under hastig forandring. Meget afhænger af, hvordan vi forstår og tolker det, som er på spil, når den særlige danske udgave af en moderne velfærdsstat møder verden i globaliseringens tidsalder.
Som medlem af velfærdsstaternes kulturkreds deltager Danmark også i den politiske offensiv over for den øvrige verden. Vi ser den demokratiske velfærdsstat som verdenshistoriens avantgarde og forventer, at andre lande betragter os som deres forbillede. Er denne selvopfattelse på omgangshøjde med det, der i virkeligheden er ved at ske i verden, eller er det et farligt selvbedrag, som kan komme til at koste velfærdsstaterne dyrt i tabt sympati og anerkendelse, efterhånden som nye og anderledes tænkende stormagter konsoliderer deres fremtidige indflydelse på den globale udvikling?
Denne bog stiller disse og andre fundamentale spørgsmål, forsøger at give svar og leverer oplæg til videre diskussion. I de enkelte kapitler anskues forskellige aspekter af udviklingen set indefra og udefra, tolket historisk og teoretisk, konkret og abstrakt. Alle kredser de om det centrale tema: Hvis organiseringen af velfærdssamfundet er det forsvar, der i den moderne verden skal bære og beskytte den særegne danske stat, hvad er da dets styrker og svagheder?
Bogen kaster lys over en række aktuelle udfordringer: Kulturkampen, krigen mod terror, forfatningstraktatens fremtid, EU’s kulturpolitik, katolicismens velfærdsalternativ i Spanien, Singapores asiatiske udfordring af vestens velfærdspolitik, Danmark og stormagterne.
Redaktør- og forfattergruppen består af historikeren Bo Lidegaard, sociologen Lars Bo Kaspersen, kommandørkaptajn Klaus Bolving samt etnologerne Dorte Andersen, Søren Christensen, Thomas Højrup, Helene Rasmussen, Marie Sandberg og Klaus Schriewer.
Thomas Højrup er dr.phil. og (fra 2004) professor på Afd. for Etnologi, Saxo-instituttet, Københavns Universitet. Han har igennem årene været en flittig deltager i samfundsdebatten og har senest været medlem af flere ministres tænketanke, udvalg m.m.
Pressen skrev
"Folk tror, at historien er ovre, og at vi alle er frie individer. Samtidig foregår der i den virkelige verden den mest brutale klassekamp, vi har set længe. Det har ramt kommunerne, embedsværket, skolesystemet og universiteterne. Demokratitanken er blevet underordnet en snæver ny-teknokratisk dagsorden om at overleve i globaliseringens totalkonkurrence. Alligevel hører man folk sige, at Venstre er blevet en slags socialdemokrati. Vi ser ikke de voldsomme brydninger i samfundet i øjnene."
Ordene kommer fra professor i etnologi ved Københavns Universitet Thomas Højrup. Thomas Højrup er også redaktør på antologien Velfærdssamfund - velfærdsstaters forsvarsform, der udkom i går.
Den danske velfærdsstat står ved en korsvej. Hvordan vil vi indrette os fremover, og vælger vi at omfavne verden eller lukke os om os selv? Det er nogle af de mange spørgsmål i bogen.
Forfatterne stiller spørgsmål ved, om vi grundlæggende forstår den rolle, vi spiller i verden i dag, og om vi er klar over de mange forandringer, der sker lige nu i vores samfund.
Thomas Højrup mener, at for regeringen er uddannelsessystemets og universiteternes formål ikke at danne vore unge til at være demokratiske borgere, men at skabe kompetent arbejdskraft og komme hurtigt fra forskning til faktura. Universiteterne har været demokratisk opbyggede organisationer, der brutalt er lavet om til et direktørstyre underlagt intens ministeriel kontrol, siger han. Og det er bare en af mange ændringer, der er sket med kort varsel og et meget snævert flertal i Folketinget, påpeger Højrup:
"Tag et overset område som fiskeriet, hvor man har gjort det helt utrolige at privatisere ejendomsretten til fisk. Indtil dette nytår har det været vores alle sammens fisk, der svømmede rundt i havet, men nu er de givet til ganske få mennesker, nemlig bådejerne. Det betyder, at store koncerner køber fisken op, og så skubber man hele det selvejende fiskeri ud."
Ifølge Højrup ser befolkningen i storbyerne det ikke, men i mange jyske kystbyer oplever man allerede forandringen meget voldsomt.
"Næste gang, folk kommer til Skagen, vil de opdage, at fiskerbådene er væk. Nogle få store supertrawlere har erstattet hele det håndværksmæssige og bæredygtige fiskeri, og det er totalt fraværende i den offentlige debat. Spørger du fiskerne, er det den mest udprægede klassekamp, man overhovedet kan forestille sig. Og den blev indledt, samtidig med at medierne skældte Frank Jensen ud for at sige, at der stadig fandtes klassekamp i Danmark."
- Rasmus Bang Petersen, Information, 24/3-07.
Forfatterne til antologien "Velfærdssamfund - velfærdsstaters forsvarsform" lader sig ikke så let overbevise om, at velfærdssamfund skulle være et særligt højdepunkt. Måske er den slags stater blot snusfornuftige overlevelsesstrategier i kampen for selvstændighed. En praktisk foranstaltning for staten selv.
Det lyder måske lidt mærkeligt, og det er det i grunden også, men ideen kan faktisk sætte nogle interessante vinkler på verden, og i bogen afprøves tesen på en række samfund.
Det forholder sig sådan, at statssamfund har brug for anerkendelse. En anerkendelse, der fordrer intern stabilitet og sikkerhed, hvis man er lille som Danmark, og stor magt og vælde, hvis man fylder lidt mere i landskabet, som f.eks. USA gør det. For nogle stater er det praktisk at virke som attraktive og stabile samarbejdspartnere. Pragmatisk og strategisk, ikke ud fra idealistiske perspektiver, men ud fra det kølige spørgsmål: hvad kan de andre gøre for os, og hvilke kernekompetencer kan vi profilere os på? Hvordan kan andres anerkendelse sikres, så nationen forbliver suveræn og selvorganiseret?
Sådan har Danmark også bevæget sig gennem historien, som Bo Lidegaard og Thomas Højrup beskriver det, i bogens mest overbevisende kapitel. Vi udviste op gennem verdenskrigene udramatisk og fornuftpræget politik - grænsende til det kedelige - mens verden brændte om vores vugge, og vi påbegyndte en velfærdsstat som gav sikkerhed, mindskede utilfredshed og overflødiggjorde uregerlig politisk idealisme og klassekamp. Når der er ro på de indre linjer, bliver der det også på de ydre. Danmark ved man, hvor man har, og sådan får vi afgørende indflydelse på flere internationale områder end vores størrelse egentlig berettiger os til. Det er igennem international deltagelse og ikke isolation, at vi bliver selvstændige og stærke.
- Dennis Nørmark, Morgenavisen Jyllands-Posten, 2/4 - 07.
"Bogen ... føjer sig smukt ind i ovennævnte serie (serien stats- og livsformer) og repræsenterer aktuel videnskabelig grundforskning, som forbedrer navigationsmulighederne i dansk velfærds- og sikkerhedspolitik."
- Bent Kirk Kristensen, DBC´s lektørudtalelse.
"Kapitlerne går i dybden med statssystemets udvikling fra det 19. århundredes britiske til det 20. århundredes amerikanske dominans og udforsker, hvordan denne udvikling er blevet anskuet, håndteret og aktuelt håndteres af den danske velfærdsstat, EU, den spanske og den singaporeanske velfærdsstat."
- Magisterbladet, 22/6-2007.
"Bogen levede til fulde op til mine forventninger om nye originale ideer, begreber og analyser. Således er der i hvert enkelt kapitel mulighed for at gøre spændende akademiske opdagelser. ... Det er spændende læsning."
- Jacob Alsted, Tidsskriftet Politica, årgang 40 nr. 1, 2008.
"Bogen rejser en væsentlig debat og viser meget overbevisende, hvordan velfærdsstatens identitet, livsformer og indenrigspolitik skal forstås i sammenhæng med den internationale politiske udvikling. ... Der er ingen tvivl om, at bogen er et væsentligt bidrag til diskussionen af den danske velfærdsstat, ikke mindst med hensyn til, hvordan vi skal forstå netop velfærdssamfundets organisering og dets økonomiske, politiske og kulturelle placering. ... Det er en ambitiøs bog ... Styrken er, at man let kan forestlle sig, at kapitler - eller dele af kapitler - kan virke yderst inspirerende i især undervisningssituationer (og blandt personer med særlig interesse for analyse af det danske velfærdssamfund)."
- Nanna Mik-Meyer, Karen Lund Petersen, Tidsskriftet Antropologi nr. 56, 2007/2008.
"[B]oken erbjuder utan tvivel berikande och tankeprovocerande läsning för den som intresserar sig for välfärdsstatens historia och fremtida villkor i ett internationellt perspektiv och inte räds avancerad teori eller historiefilosofi."
- Martin Wiklund, 1066, 39. årgang nr. 1, 2009.
"Samlet set er bogen et anstrengende, men også berigende bekendtskab. Modet til at tænke stort og trække linjer til Vestens store historiefilosofiske traditioner er både dens styrke og svaghed. Det gør den god at tænke med, ligesom perspektiveringen til anderledes stater bør interessere enhver, der arbejder med velfærdsstatens historie."
- Henrik Madsen, Historie 2009,1.
Samtlige udgivelser på forlaget med -
Thomas Højrup som forfatter
Dannelsens dialektik
2002, ISBN 978-87-7289-785-1, indb
Lønkapital under folkestyre
1989, ISBN 978-87-16-14706-6, hft
Omkring livsformsanalysens udvikling
1996, ISBN 978-87-7289-337-2, hft
Thomas Højrup som redaktør
European Fisheries at a Tipping Point - La Pesca Europea ante un Cambio Irreversible
2014, ISBN 978-87-635-4322-4, e-publikation
Livsformer og velfærdsstat ved en korsvej?
2003, ISBN 978-87-7289-858-2, indb
Bådebyggeriets værksted
2002, ISBN 978-87-7289-786-8, hft
Velfærdssamfund - velfærdsstaters forsvarsform?
2007, ISBN 978-87-635-0471-3, indb
Det glemte folk
2010, ISBN 978-87-635-3307-2, hft
The Tragedy of Enclosure
2008, ISBN 978-87-635-1105-6, e-publikation
Det glemte folk
2011, ISBN 978-87-635-0683-0, e-publikation
| |
Indlæg offentliggøres med navn og e-mail. Forlaget forbeholder sig ret til at redigere og udelade indlæg.
|
Nyhedsbrev
Print siden
Se udvalgte sider
