Der er få tekster i verdenslitteraturen, der har haft en så lang og omskiftelig virkningshistorie som den såkaldte Urhistorie i 1. Mosebog, kapitel 1-11. Som grundtekst for både jøder, kristne og muslimer har den op gennem århundrederne haft normativ betydning for milliarder af menneskers gudsbillede og virkelighedsforståelse, og den er stadig i begyndelsen af det 21. århundrede en grundtekst i den vestlige kultur.

I skandinavisk sammenhæng er skabelsesberetningerne obligatorisk pensum for undervisningen i kristendom og religion på alle niveauer i uddannelsessystemet. Det stigende offentlige krav om vidensdeling har de seneste årtier – i form af publicering af arkæologiske fund og forskningsresultater – bragt omfattende ny viden for dagen og ændret afgørende på vores forståelse af den kultur, som teksterne blev til i.

Meget af dette materiale gøres i bogen Til syvende og sidst tilgængeligt for første gang inden for det skandinaviske sprogområde, således at læseren bliver bedre i stand til at forstå teksterne, og underviseren bliver bedre udrustet til at gøre dem tilgængelige for studerendes og elevers selvrefleksion og personlige dannelse.