Filosoffen Pierre Bayle (1647-1706) er en af de mest gådefulde skikkelser i den europæiske oplysnings historie.
Han blev forfulgt af katolikkerne for sin calvinistiske tro. Han blev forkætret blandt sine trosfæller for den tvivl, der var hans livslange grundholdning. Han blev et ikon for oplysningstidens mest fremtrædende aktører på grund af sit indædte forsvar for religiøs tolerance. Han er i dag stort set ukendt herhjemme.
Man kunne kalde ham en kristen oplysningsmand, en tolerant stridsmand, født ind i en kamptid, hvor det katolske Frankrig gennemførte et ofte blodigt opgør med sine protestanter. Han var en enestående kritisk begavelse, der talte tolerancens sag, og som derfor blev en emblematisk figur for oplysningsfolk som Montesquieu og Voltaire.
Den religiøse fanatisme var hovedfjenden for Bayle, den manglende tolerance skulle bringes frem i de stridende parters bevidsthed. Hans liv og kampe har karakter af forspil til Oplysningstiden. Derfor er Bayle og hans skrifter vigtige elementer i den kamp, der fortsat pågår: Kampen mellem fanatisme og tolerance.
John Pedersen var fra 1973 til 1999 professor i romanske sprog og litteraturer ved Københavns Universitet. Ud over sin faglige produktion har han virket som anmelder og været tilknyttet Den Store Danske Encyklopædi. Han har tidligere skrevet om Oplysningstiden og gendigtet bl.a. fransk barokpoesi
John Pedersen som oversætter Amfitryon 2005, ISBN 978-87-635-0211-5, hft Tvivl og tolerance 2006, ISBN 978-87-635-0502-4, hft Amfitryon 2007, ISBN 978-87-635-0741-7, e-publikation Den rasende Roland 2014, ISBN 978-87-635-4273-9, indb