I det 19. århundrede blev synet på prostituerede kvinder afgørende
forandret. Frygten for at de veneriske sygdomme ville nå et epidemisk
niveau var udtalt, og i det perspektiv kom de prostituerede til at udgøre
den største fare. Prostitutionen måtte kontrolleres, hvis de veneriske
sygdomme skulle bekæmpes.
Den reglementerede prostitution tegner et socialhistorisk portræt af
den reglementerede prostitution i perioden fra 1874, da den første
prostitutionslov blev vedtaget, og frem til 1906, da den igen blev
afskaffet. Bogen baserer sig på studier af 605 politirapporter fra perioden
og kaster nyt lys over prostitutionens karakter, myndighedernes forhold til
den og de prostitueredes livsvilkår. Ved at undersøge de prostitueredes
alder, virketid, sociale baggrund, deres kunder, alfonser og børn påviser
forfatteren bl.a. det ganske overraskende faktum, at de prostituerede
kvinder ikke som hovedregel var eksistenser uden fornuftige
fremtidsudsigter. Prostitutionen var et erhverv, der gav sine udøvere
indtægtsforhold og til tider ligefrem arbejdsforhold, der var bedre end
dem, der i øvrigt kunne blive ufaglærte kvinder til del, og det hændte ikke
sjældent, at de prostituerede kunne forlade faget med lidt opsparet kapital
Merete Bøge Pedersen er mag.art. og ansat som kandidatstipendiat på
Historisk Institut, Aarhus Universitet.