Begreberne kanon og kulturarv har i de seneste år været intenst diskuteret både i Danmark og i Sverige. I Danmark har regeringens beslutning om, at definere en dansk kulturkanon, medført en heftig debat. I Sverige har diskussionen været knap så heftig, samtidig med at ordet kulturarv fået stor betydning indenfor både museer, kulturmiljøbeskyttelse og arkiver.

I Danmark har diskussionen kredset om spørgsmål som, hvad der er dansk, hvem der skal definere danskheden, og hvilke konsekvenser det kan tillades at få. I Sverige har debatindlæggene handlet om, hvordan man anvender kulturarven. Begrebet kulturarv, er udover i lokal, regional og national identitetspolitik, blevet anvendt indenfor en lang række andre områder, såsom sundheds- og sygehusvæsenet, regional- og lokaludvikling, turisme samt indenfor det multikulturelle område.

Fælles for de danske og de svenske erfaringer er, at hverken kulturarv eller kanon kan ses uafhængigt af politiske aspekter, et faktum som på forskellig vis kommer til udtryk i bogens artikler. Det at udvælge særlige fænomener til kulturarv, eller ved at opføre dem i en kanon, er at ville noget med dem. Men hvad? Og hvilke pladser, hvilken genstand og fortællinger udvælges? Af hvilken grund? Og af hvem?

I Kanon och kulturarv skriver sytten forskere, om forskellige måder aktivt at forholde sig til og anvende det fortidige, og hvilke konsekvenser det får i forskellige sammenhænge. Landskab, industrianlæg, europæiske konventioner, musik, mindesparker, forslag, læseplaner, fodboldpladser og arkæologiske fundsteder er nogle af de områder der undersøges.

Kunder, som har købt denne titel, købte også