Morten Bendix Andersen er cand.mag. i historie og filosofi fra Københavns Univ. Forfatter til en række artikler om historiske og samfundsrelevante emner.
Niklas Olsen er cand.mag. i historie og retorik fra Københavns Univ., ph.d.-stud. ved Det Europæiske Universitet i Firenze. Forfatter til en række artikler om historiske og samfundsrelevante emner.
Morten Bendix Andersen som redaktør 1968 2005, ISBN 978-87-635-0286-3, e-publikation
Morten Bendix Andersen som forfatter Arven fra 68 2005, ISBN 978-87-635-0268-9, e-publikation På sporet af 1968-pædagogikken 2005, ISBN 978-87-635-0280-1, e-publikation
Niklas Olsen som redaktør 1968 2005, ISBN 978-87-635-0286-3, e-publikation
Indlæg offentliggøres med navn og e-mail. Forlaget forbeholder sig ret til at redigere og udelade indlæg.
Læsernes mening
09-03-2005 Jeg har købt bogen i dag (9.3. 2005, red.) og læst en del af den allerede. Men der mangler omtale og analyse af den vigtigste hændelse, og det var besættelsen af Universitetet i foråret 1970, hvor Mogens Fog's cigarer blev røget! Jeg var med dengang og de næste tre måneder, hvor vi holdt Instituttet for litteraturvidenskab besat. Her blev rødstrømpebevægelsen startet. Vi besatte Huset i Magstræde, og det var her Bøssernes Befrielsesfront opstod samt meget mere, som slet ikke er med i bogen?
Det er tydeligt at se fra bogen, hvor svært det er at skaffe pålidelige oplysninger fra dengang, også fordi de aktive studenter for en stor dels vedkommende er anonyme som f.eks. mig selv. Ralf Pittelkov var studerende og med til nogen af tingene på nævnte institut!
Jeg hører meget gerne fra de to forfattere.
- Ove Lauridsen, e-mail
14-03-2005 Kære Ove Lauridsen,
Mange tak for din engagerede og spændende kommentar. Det er altid interessant at høre, hvordan I studenteroprørere oplevede begivenhederne dengang, og hvordan I forholder jer til disse begivenheder i dag.
I dit indlæg skriver du, at der i antologien ’1968: Dengang og nu’ ”mangler omtale og analyse af den vigtigste hændelse” – nemlig besættelsen af Universitetet i foråret 1970, hvor ’studenterne drak rektors sherry og røg hans cigarer’.
Det passer imidlertid ikke helt. Begivenheden nævnes i artiklen ’Unge leger samfund og nogle laver kup’: Det danske studenteroprør mellem livstilsradikalisme og politiske aktivisme, hvori Steven L. B. Jensen forsøger at blotlægge forskellene på og dynamikkerne i henholdsvis ungdomsoprøret og studenteroprøret. På side 51 skriver Jensen bl.a. følgende om virkningerne af det danske studenteroprør:
”I marts 1970 besatte en gruppe studerende universitetet i protest mod, at selvstyreloven fratog Studenterrådet monopolet på at repræsentere de studerende og i stedet åbnede for valget mellem de forskellige lister. Dette var en politisk fejlvurdering og i stedet for at lægge et politisk pres skubbede man de sidste støtter fra sig. Paradokset er, at den styrelseslov, der blev kendt som verdens mest liberale blev vedtaget med de studerende i stærk opposition til den”.
I Jensens analyse udtrykker besættelsen af Universitetet i foråret 1970 således nogle af studenteroprørets problematiske træk, som manifesterede sig allerede i 1968: nemlig at studenteroprørernes aktioner hurtigt fik deres egen dynamik. Aktioner og demonstrationer blev et mål i sig selv, ikke blot et middel i et politisk spil. Dermed afskar studenteroprørerne sig gradvis fra muligheden for dialog og indflydelse. For Jensen symboliserer besættelsen af Universitetet i foråret 1970 kulminationen på denne udvikling – den viser, hvordan ’det oprindelige’ studenteroprør kørte af sporet.
Hermed ikke sagt, at studenteroprøret sluttede med denne begivenhed. Det fortsatte i stor stil på universiteterne – bl.a. på Institut for Litteraturvidenskab, hvor der var hektisk aktivitet. Faktisk ønskede vi, at få netop Ralf Pittelkow til at skrive en erindringsskitse om begivenhederne på instituttet, men han afslog desværre, idet han havde for travlt til at bidrage til antologien.
Antologien er delvist motiveret af de sidste 10 års heftige offentlige debat om ’68’. De enkelte artikler indeholder analyser af nogle af de mest omtalte emner og tematikker. Hverken Bøssernes Befrielses Front eller Huset i Magstræde har været genstand for intensiv diskussion og er derfor ikke belyst i særskilte artikler (Huset i Magstræde optræder i enkelte artikler). Der er mange andre relevante vinkler, der kunne være behandlet i antologien. Vi synes, vi har dækket mange væsentlige aspekter, men vi har måttet begrænse os. Derfor et det vores forhåbning at andre vil tage udfordringen op og gå videre med udforskningen af perioden omkring 1968 og de senere erindringer herom. I mellemtiden håber vi, at du vil have glæde af antologien.
Skriv endelig igen, hvis du har kommentarer eller spørgsmål.
Bedste hilsner
Morten Bendix Andersen og Niklas Olsen
- Niklas Olsen & Morten Bendix Andersen, e-mail
Nyhedsbrev
Print siden
Se udvalgte sider
