▼ Pressen skrev
▼ Din mening
▼ Kunder, som har købt denne titel, købte også
For første gang på dansk gives et samlet portræt af reklameplakaten i et britisk perspektiv. Plakatbevægelsen. En britisk designfront i mellemkrigsårene kaster lys over de kunstneriske, kommercielle og politiske kredse og initiativer, som i 1920’erne og 1930’erne gjorde plakaten til periodens mest populære og moderne udtryksform.
London Underground, Shell Mex, General Post Office, Empire Marketing Board og andre fremsynede organisationer hyrede kunstnere og grafiske designpionerer som E. McKnight Kauffer, Abram Games, Barnett Freedman, Austin Cooper, Paul Nash og Ashley Havinden. Med plakaten i front lagde de kimen til corporate design og udviklede med stor visuel opfindsomhed og internationalt udsyn en britisk gren af europæisk modernisme. I skellet mellem kunst og industri, tradition og avantgarde forenede designerne litografisk håndværk og teknik med en ny æstetik, der styrkede plakatens position i det 20. århundrede.
På baggrund af et omfattende kilde- og illustrationsmateriale fra Storbritannien, USA og Danmark fortæller forfatteren et enestående og hidtil meget overset kapitel af europæisk design- og udstillingshistorie. Foruden en skat af litografisk trykte reklameplakater skildres plakatens miljøer på gader og plankeværker, i undergrunden og på stationerne. En central del af bogen belyser, hvordan samtidens reklameplakater også vandt indpas i museerne som skattet kulturarv til bevaring for eftertiden. Bogen vil overraske og glæde enhver med interesse for plakater og grafisk design, museologi og moderne britisk kultur.
Line Hjorth Christensen, ph.d., er lektor ved Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab, Københavns Universitet, og redaktør af tidsskriftet Danske Museer.
Bag bogens layout står den prisbelønnede grafiske designer Michael Jensen (f. 1958), kendt for sine plakater, bøger og kunstkataloger og som designer af det danske rockband Sort Sols logo.
Pressen skrev
"Bogen er smukt illustreret og det lækre layout, som Michael Jensen står
for, gør
det til en fornøjelse at holde bogen i hånden. ... Et grundigt
videnskabeligt
værk om en vigtig periode af plakatkunstens historie."
- Jørgen Bartholdy, Lektørudtalelse fra DBC, januar 2014.
"... forklaringen kommer i Plakatbevægelsen. Ikke som et belærende,
kronologisk beskrivende vidnesbyrd, men som detektiviske og yderst
medrivende
nedslag i nogle af de fænomener og begivenheder, som har været med til at
tegne
silhuetten af Plakatbevægelsen. Udover at bogen er godt skrevet, er den
kendetegnet ved en opløftende uforudsigelig struktur og mange spændende
pointer
og betragtninger, der gør den 'let' at komme igennem, trods sit store
omfang. De
mange skønne illustrationer gør blot læseoplevelsen endnu bedre. ...
I lyset af Line Hjort Christensens forførende fortælling om Plakatbevægelsen
virker nutidens glatte og glamourøse reklameplakater både kedelige, banale
og
uendeligt langt fra mellemkrigstidens farverige kunstreklamer. Forhåbentlig
vil
Plakatbevægelsen træde frem som forbillede og inspiration for
nutidens
reklamemagere. Hvis ikke, er det stadig en god historie!"
- Amalie Frederiksen, LitteraturNu, 27. marts 2014.
Læs hele anmeldelsen her
”… først skal slås fast, at dette er en smuk og indbydende udgivelse, hvor
tekst, illustrationer og
layout
beriger og forstærker hinanden. Dens appel bør række langt. …
Plakatbevægelsen. En britisk
designfront
i mellemkrigsårene er formet af en række bevidste valg: Dygtige analyser
og væsentlige
forbindelser
bliver tilvejebragt på baggrund af klare prioriteringer fra den teoretiske
litteratur, og en samlet
fortælling
fremstår meget klart og meget tydeligt. Dermed lykkes projektet – at
identificere en bevægelse og
dens
relevans i museologisk, kunst- og kulturhistorisk sammenhæng – og det lykkes
overmåde, mens der
samtidig tilvejebringes væsentlige pointer om plakatens funktion og position
i byen og på udstillingen.
…
Som et afrundet studium af en bevægelse og som introduktion til overvejelser
over designobjektet
mellem
forskellige miljøer og institutioner er dette altså en rigtig
anbefalelsesværdig bog. Det er også et
inspirerende stykke forskning, der demonstrerer, hvordan et emne formidles
engageret og
engagerende.”
- Rasmus Kjærboe, Nordisk Museologi, 2014.
”Det er et imponerende studie i en periode, som vel stort set er ukendt i
Danmark, hvor vi ikke har
nogen særlig forskning i plakater og deres betydning …
Illustrationsmaterialet er et pragtfuldt fund, der kan hensætte en i en let
opløftet nostalgi.
… det [er] en fornøjelse for de af os, der synes plakaten er et oplagt
design/kunst område at
beskæftige sig med, netop at fordybe sig i Line Hjorths bog om en gylden
periode i plakatens historie,
og den kan derfor varmt anbefales.”
- Erik Meistrup, kunstmagasinetJANUS, nr. 4, 2014.
Indlæg offentliggøres med navn og e-mail. Forlaget forbeholder sig ret til at redigere og udelade indlæg.
Kunder, som har købt denne titel, købte også
|