▼ Din mening
Fås også som trykt bog
Romanerne Rådhus (1997) af Pablo Henrik Llambías og Claus Beck-
Nielsen (1963-2001). En biografi (2003) af Claus Beck-Nielsen er
enestående eksempler på hybrider i dansk samtidslitteratur. Begge værker
udspringer direkte af forfatternes eget arbejde med forskellige
kunstformer, bl.a. skønlitteratur, interviews, fotografi, konceptkunst og
performance. De to værker er derfor blandinger af fiktion og det
tilsyneladende virkelige.
De litterære konsekvenser af sammenblandingen af virkelighed og fiktion
analyseres i Kortslutninger som en relation mellem metafiktive
strategier og avantgardestrategier. På den baggrund undersøges det
tværæstetiske og hybride værks særlige karakteristika og
virkelighedsbillede.
I Kortslutninger bruger Julie Bjørchmar Kølle begreberne metafiktion
og avantgarde til at undersøge de konsekvenser, som formeksperimenter og
selvbiografiske elementer har for læseoplevelsen. Samtidig anvendes
begreberne på forbilledlig vis til at indkredse den fornemmelse af
hypervirkelighed, som formeksperimenterne og de selvbiografiske elementer
skaber.
Julie Bjørchmar Kølle, cand.mag. i dansk og kunsthistorie,
forhenværende ansvarshavende redaktør på kunst- og litteraturtidsskriftet
Apparatur. Hun arbejder nu som forlagsredaktør på Museum Tusculanums
Forlag.
Samtlige udgivelser på forlaget med -
Julie Bjørchmar Kølle som forfatter
Kortslutninger 2008, ISBN 978-87-635-0822-3, hft
| |
Indlæg offentliggøres med navn og e-mail. Forlaget forbeholder sig ret til at redigere og udelade indlæg.
|