▼ Din mening
Fås også som e-publikation
Romanerne Rådhus (1997) af Pablo Henrik Llambías og Claus Beck-Nielsen (1963-2001). En biografi (2003) af Claus Beck-Nielsen er enestående eksempler på hybrider i dansk samtidslitteratur. Begge værker udspringer direkte af forfatternes eget arbejde med forskellige kunstformer, bl.a. skønlitteratur, interviews, fotografi, konceptkunst og performance. De to værker er derfor blandinger af fiktion og det tilsyneladende virkelige.
De litterære konsekvenser af sammenblandingen af virkelighed og fiktion analyseres i Kortslutninger som en relation mellem metafiktive strategier og avantgardestrategier. På den baggrund undersøges det tværæstetiske og hybride værks særlige karakteristika og virkelighedsbillede.
I Kortslutninger bruger Julie Bjørchmar Kølle begreberne metafiktion og avantgarde til at undersøge de konsekvenser, som formeksperimenter og selvbiografiske elementer har for læseoplevelsen. Samtidig anvendes begreberne på forbilledlig vis til at indkredse den fornemmelse af hypervirkelighed, som formeksperimenterne og de selvbiografiske elementer skaber.
Julie Bjørchmar Kølle, cand.mag. i dansk og kunsthistorie, forhenværende ansvarshavende redaktør på kunst- og litteraturtidsskriftet Apparatur. Hun arbejder nu som forlagsredaktør på Museum Tusculanums Forlag.
Alle udgivelser af
Julie Bjørchmar Kølle som forfatter
Kortslutninger 2011, ISBN 978-87-635-3864-0, e-publikation
| |
Indlæg offentliggøres med navn og e-mail. Forlaget forbeholder sig ret til at redigere og udelade indlæg.
|