Boginfo

  
 
Museum Tusculanums Forlag bruger cookies for at huske dine indstillinger. Ved at bruge sitet accepterer du dette. Accepter cookies
 
Bookmark and Share      Nyhedsbrev   Print siden  

Gulddal, Jesper
Litterære pasregimer
Bevægelseskontrol og identifikation i europæisk litteratur 1725-1875

2008, 411 s., hft.
Illustreret
ISBN 978-87-635-0573-4
Serie: Tidlig Moderne, vol. 5
ISSN 1901-9912



Vejl. pris348 DKK  53 $  47 €  42 £
Særtilbud139 DKK  21 $  19 €  17 £


Tegn abonnement


Søg direkte i bogen her

▼ Pressen skrev
▼ Din mening
▼ Kunder, som har købt denne titel, købte også

Litterære pasregimer er en litteraturhistorisk undersøgelse af samspillet mellem litteraturen og pasvæsenet i 17-1800-tallets Europa. Pasvæsenet blev i denne periode et af statens centrale instrumenter til at identificere borgerne og kontrollere deres bevægelser, og i takt med pasvæsenets udbredelse begynder det også at gøre sig gældende som motiv i litterære værker.

Bogen analyserer en række af disse værker ud fra en antagelse om, at litteraturens forskellige iscenesættelser af pasvæsenet former sig som litterære udforskninger af en paskontrolleret virkelighed.
Indeholder bl.a. læsninger af: J.G. Schnabel, Insel Felsenburg (1731–43), Henry Fielding, Tom Jones (1749), Laurence Sterne, A Sentimental Journey through France and Italy (1768), Stendhal, La chartreuse de Parme (1839) og Charles Dickens, A Tale of Two Cities (1859).

Appendiks

Jesper Gulddal (f. 1974), ph.d. i Litteraturvidenskab, Københavns Universitet. Han er i øjeblikket tilknyttet Cambridge University i en post.doc.stilling. Gulddal har udgivet en række artikler og bøger, bl.a. Hermeneutik - En antologi om forståelse. Og Friedrich Schlegel og hermeneutikken - Fragmenter af en teori om forståelsen (Museum Tusculanums Forlag).

 
Emneområde | Litteraturvidenskab |
Emneord | Identitet | Litterær analyse | Retshistorie | Roman |
Specifikt emneord | Grænser | Rejser |
Verdensdel m.v. | Europa |
Biograferet person | Charles Dickens | Henry Fielding | Stendahl | Laurence Sterne |
Periode | 18. årh. | 19. årh. |
Sprog | Dansk |

Pressen skrev

"De sidste år har budt på ganske mange "litteraur og ..." læsninger. Gulddal lykkes med sin, fordi han faktisk tager bagsiden af det lille "og" alvorligt, og forankrer passets udvikling solidt i sin historiske kontekst. ... Formen er pædagogisk med mange opsamlinger undervejs, der skaber god orden i det kaotiske pasbegreb."
- Allan Sortkær, Standart nr. 3, 2008.

"... Gulddals bog er generøs og iderig, inspirerende læsning til at få ideer der peger i nye retninger, også andre end Gulddals. Det skyldes analysernes rigdom på nuancer der peger i flere retninger end hans egne analyser. ... Alle analyser styrkes ... ved at de er bygget over en fælles grundkonflikt, der konkretisers og differentieres historisk på overbevisende og perspektivrig måde. ... De historiske varianter i pasregimernes tematiske fokus er overbevisende, fornyende og perspektiverende læsning, der trækker nye ideer med sig og inviterer til nye metodiske refleksioner i den forstærkede interesse for historiske læsninger og ny litteraturhistorieskrivning der præger litteraturforskningen i disse år. Gulddals afhandling er her med i front."
- Svend Erik Larsen, edda 4-2008.

"Den har været værd at vente på, Jesper Gulddals store bog om passet og de "litterære pasregimer" i europæisk litteratur mellem 1725 og 1875. ... Men hvorfor er det, at Litterære pasregimer har været værd at vente på? Først og fremmest fordi bogen emmer af originalitet i forbindelse med dens overordnede "design" hvis støttepiller består i 1) pasvæsenets historisk foranderlige mimetiske relevans og 2) dets ligeledes historisk foranderlige konstruktivistiske rolle i litteraturen som helholdsvis 2a) rumkonstituerende kraft, 2b) narrativ katalysator og 2c) emblematisk kondensation af mere generelle problematikker. Originaliteten skinner også tydeligt igennem i de konkrete værklæsninger, hvor bekendtheden med den klassiske sekundærlitteratur altid er nærværende, men aldrig får lov at overtrumfe Gulddals eget ærinde. Dertil skal føjes bogens ukrukkede, sobre og modne sprog, der flyder friktionsløst afsted samtidig med, at der doseres tilpas med prægnante spidsformuleringer; ikke én gang i løbet af de knap 400 siders tekst går Gulddal ned i kadence, og stilen består i en behagelig vekslen mellem prolepsis og analepsis, mellem fremadstræbende analytisk argumentation og stillestående pædagogisk redundans. Endelig skal nævnes Gulddals imponerende belæsthed inden for både litteraturhistorie, historie, sociologi og filosofi."
Søren Frank, Passage nr. 59, 2008.

"Dette storartede værk er ikke blot en minutiøs skildring af litteraturens iscenesættelser af passet, men også en solid videnskabelig fremstilling af individet, dets identifikationsproblemer og dets interaktion med et samfund og en samfundskontrol, der, som forfatteren overbevisende har vist os, kan opleves både som en positiv utopi og en knugende virkelighed. Værkets form og sprogdragt gør, at det især retter sig mod litteraturforskeren af fag, men det fortjener at blive læst ikke blot af den almindelige dannede læser - hvis denne stadig eksisterer - men også af historikeren og for den sags skyld juristen, særlig pasregimernes embedsmænd."
- Peter Garde, Kritik nr. 189, 2008.
Samtlige udgivelser på forlaget med -

Jesper Gulddal som forfatter

Friedrich Schlegel og hermeneutikken
2003, ISBN 978-87-7289-837-7, indb
 


Indlæg offentliggøres med navn og e-mail. Forlaget forbeholder sig ret til at redigere og udelade indlæg.


Kunder, som har købt denne titel, købte også

Fornuften under troens lydighed     Fink-Jensen, Morten
Fornuften under troens lydighed
2004

Der må da være en grænse!     Lippert-Rasmussen, Kasper (red.)
Der må da være en grænse!
2003

Historie     Floto, Inga
Historie
1999

Kroppens natur     Mellemgaard, Signe
Kroppens natur
2001

Platons <i>Symposion</i>     Olsen, Anne-Marie Eggert
Platons Symposion
2003





Museum Tusculanums ForlagRådhusvej 192920 Charlottenlund
Tlf. 3234 1414info@mtp.dk
CVR: 8876 8418

Bank: Danske Bank, 1092 København KBIC: DABADKKK
Reg.nr.: 1551Kontonr.: 000 5252 520IBAN: DK98 3000 000 5252520

www.mtp.dk er en e-mærket netbutik, og derfor har du altid adgang til e-mærkets gratis Forbrugerhotline, når du handler hos os.

©2004–2020 Museum Tusculanums Forlag. Alle rettigheder forbeholdes. Ved brug af dette site anerkender og accepterer du, at indholdet på dette site tilhører MTF eller tredjemand fra hvem MTF afleder sine rettigheder, samt at indholdet er ophavsretligt beskyttet og ikke må anvendes uden forudgående skriftlig samtykke fra MTF. Du anerkender og accepterer yderligere, at varemærker, kendetegn, varenavne, logoer og produkter vist på dette site, er beskyttet og ikke må anvendes uden forudgående skriftligt samtykke fra MTF.


Handelsbetingelser Juridiske betingelser Behandling af personlige oplysninger