▼ Indhold ▼ Pressen skrev
▼ Din mening
▼ Kunder, som har købt denne titel, købte også
Efter at militærhistorie gennem længere tid har været miskrediteret, har der i de sidste årtier været en voldsomt voksende interesse for antikkens græske bystater i krig.
I over 400 af de mest turbulente år i Grækenlands historie (ca. 750-340 f.Kr.) var det helt dominerende element i græsk krigsførelse bystaternes borgerhære af hoplitter: sværtbevæbnet infanteri, der kæmpede i tæt formation, en falanks.
Hoplitkrigsførelse i arkaisk og klassisk tid giver som det første værk på dansk en grundig og veldokumenteret introduktion til hoplitvæsenets centrale aspekter, herunder våbenteknologien og dens historiske udvikling, kampmåde og slagformation, andre troppetyper, strategi og taktik, krigsførelsens formål, regler og love, og det religiøst-rituelle element af kampen.
Adam Schwartz er ph.d.-stipendiat ved Saxo Instituttet, afd. for Græsk og Latin, Københavns Universitet. Han er oversætter og medudgiver af Xenophons Det persiske felttog /Anabasis (2002), som genudgives i efteråret 2004.
Adam Schwartz er ph.d.-stipendiat ved Saxo Instituttet, afd. for Græsk og Latin, Københavns Universitet.
Indhold
Forord
Indledning
Krigen i det antikke samfund
Hoplitkrigsførelsen
Generelt om hoplitter og hoplitkrigsførelse
Hvad er en hoplit?
Falanksen
Våbenteknologi og falankstaktik
Udviklingen af våben og taktik
Andre troppetyper og deres anvendelse
Fjernkæmpere
Peltaster
Rytteri
Den taktiske og strategiske anvendelse af letbevæbnede og rytteri
Ritualer, konventioner og ydre faktorer
Hvilke afdækningsfelter omfattede konventionerne?
Vejrlig og afgrøder
Kampagnens indledende faser
Lejren
Forsyninger
Oppassere
Det religiøse rum
Før slaget
Fordeling af poster i formationen
Strategens plads og funktion
Dybde og bredde af geledder
Strategens tale
Slaget
Angrebet
Sammenstødet
Mand mod mand
Othismos
Gennembruddet
Forfølgelsen
Slagets faser og varighed
Efter slaget
Slagmarken
Opsamling, udlevering og begravelse af dræbte
Sejrstegn og våbendedikationer
Afrunding
Noter, Indeks over anvendte kilder og Bibliografi
Pressen skrev
"... skrevet i et let og meget omgængeligt sprog, tydeligvis rettet (som skrevet står) mod ikkespecialister, og så er der som bonus til slut 432 korte, men indholdsrige noter fulde af nyttig viden og brugbare henvisninger. Kan kraftigt anbefales ..."
- Mikkel Bruun Zangenberg, Politiken
"Hoplitkrigsførelse i arkaisk og klassisk tid er et fremragende eksempel på, at man kan beskæftige sig med militærhistorie på en lødig og vedkommende måde. Og det er nødvendigt at beskæftige sig med militærhistorie, hvis man bare tilnærmelsesvis vil forstå det antikke menneske ... På dansk har vi ikke tidligere haft et værk, der beskæftiger sig med dette emne, alene af denne grund er det en faglig nødvendighed for alle, der beskæftiger sig med den græske oldtid at læse Adam Schwartz' bog ... Et af de elementer, som jeg glædede mig over da jeg første gang læste bogen, var, at forfatteren sætter hoplitten ind i en religionshistorisk sammenhæng. Det antikke menneske var religiøst, og uden at medtage de religiøse askpekter, så beskæftiger vi os ikke med antikken, men med vor egen tid. Ligeledes bør forfatteren roses for, at han i udstrakt grad bygger på det primære kildemateriale og ikke på sekundærlitteratur. Det anvendte kildemateriale er yderst relevant og viser, at forfatteren har foretaget de rigtige valg. Et veludbygget noteapparat gør det muligt at kikke ham i kortene, og gør man det, bliver man først for alvor klar over bogens styrke. Kilderne bliver brugt, men ikke misbrugt. Denne bog er bare god. Velskrevet, vedkommende, et fagligt godt stykke arbejde, skrevet på en måde så både forskeren og den brede befolkning har udbytte og ikke mindst en oplevelse ved at læse bogen ... Det, der gør Adam Schwartz' bog så fremragende, er, at han har haft modet til at behandle de strengt militærhistoriske emne. Dette betyder ikke, at bogen kun henvender sig til de militærhistorisk interesserede - tværtimod, man kan ikke beskæftige sig med de græske bystater, med oldgræsk litteratur og kultur uden at beskæftige sig med krig. Denne bog kan på det varmeste anbefales. Jeg håber, at alle der underviser i antikkens græske historie vil læse denne bog. Selv har jeg allerede haft god nytte af Schwartz' bog." - Torben Svendrup, historiker, ph.d., Antikkens venner
"Bogen er skrevet i et veloplagt dansk fraset lange citater på engelsk. Den er på en gang en spændende, velunderbygget indføring og et indlæg i den internationale forskningsdebat." - Signe Isager, Sfinx
Indlæg offentliggøres med navn og e-mail. Forlaget forbeholder sig ret til at redigere og udelade indlæg.
Kunder, som har købt denne titel, købte også
|