▼ Indhold
▼ Din mening
▼ Kunder, som har købt denne titel, købte også
Fås også som e-publikation
Engelsk er i dag det dominerende fremmedsprog i Danmark og så udbredt, at mange er bekymrede på det danske sprogs vegne. Men dette er en ny udvikling. Endnu for 100 år siden kunne man blive student uden at have læst et ord engelsk, og selv matematiske studenter havde mere latin end klassisksproglige har i dag. Først skolereformen i 1903 gjorde op med latinskolen og gav de moderne sprog en central stilling både i folkeskolen og i gymnasiet. Fra at have været et foragtet handelssprog blev engelsk nu anerkendt som et fuldgyldigt kultursprog.
Bogen ridser denne udvikling op og diskuterer spørgsmål som: Hvorfor blev engelsk så sent en del af almendannelsen? Hvad var forbindelsen mellem Danmarks politisk-kulturelle orientering efter 1864 og udviklingen af skolens sprogfag? Hvorfor fik det nysproglige gymnasium først succes, for så i 1930'erne at løbe ind i en identitetskrise?
Bogen giver historisk perspektiv til den aktuelle gymnasiedebat og viser, at mange argumenter i denne debat er gamle kendinge.
Jens Rahbek Rasmussen er lektor ved Engelsk Institut på Københavns Universitet.
Indhold
Indledning
Småstatsidentitet og modbilleder: Danmark mellem stater og kulturer efter
1864
– Alternativer til England
– Englandsbilledet i Danmark
Engelsk fra handelssprog til gymnasiefag
– Fra latinskolen til den lærde skole 1536-1809
– Den lærde skole – en oversigt 1809-1903
– 1809-forordningen og de moderne sprog i den lærde skole
– 1830-1860: Kravet om mere realdannelse
– 1850-loven bliver til
– 1860-1890: Almendannelsen splittes op
– 1890-1900: Pædagogisk debat, politisk stilstand
– 1903-loven og dens modtagelse
– Kritik fra erhvervslivet og forslag om et handelsgymnasium
– Nina Bangs kritik af gymnasiet
– Det nysproglige gymnasiums identitetskrise
Indlæg offentliggøres med navn og e-mail. Forlaget forbeholder sig ret til at redigere og udelade indlæg.
Kunder, som har købt denne titel, købte også
|