Kampen om ungdommen handler om den internationalt kendte gymnastikpædagog Niels Bukhs dramatiske liv. Niels Bukh var en fascinerende og sammensat figur. Han udviklede en frigørende mandeæstetik, men fortolkede den inden for autoritære pædagogiske og politiske rammer. Han blev et af det tyvende århundredes største danske nationalsymboler, men han samarbejdede med tyskerne under krigen for at få kontrol over den danske ungdomskultur. Hans personlige akilleshæl var hans homoseksualitet, som hans politiske modstandere forsøgte at presse ham med.
Hans Bonde, dr.phil., er professor på Institut for Idræt, Københavns Universitet. Han har tidligere udgivet bl.a. Mandighed og sport (1991), Sport - en moderne kult (1993) og disputatsen Niels Bukh - en politisk ideologisk biografi 1-2 (2001), som ligger til grund for denne bog.
Hans Bonde som forfatter Niels Bukh 2001, ISBN 978-87-7289-747-9, indb Gymnastics & Politics 2006, ISBN 978-87-7289-827-8, indb Niels Bukh 2007, ISBN 978-87-635-0604-5, dvd Niels Bukh 2007, ISBN 978-87-635-0485-0, cd rom