"Præstø havde i et Par Aar af denne Periode en virkelig Læge, idet Jens Kofod practiserede her fra 1792 til 1794, da han blev Physicus i Viborg, og Præstø maatte derpaa atter nøjes med en Chirurg, som hidtil."

Citatet er hentet fra et af dansk medicinhistories hovedværker, udgivet i 1873 af lægen og medicinhistorikeren J.V.C. Ingerslev, og det udgør afsættet for Birgitte Rørbyes undersøgelse af, hvordan den danske lægestand af medicinere gennem et par hundrede år har formået at bygge en stor, autoritativ fortælling op omkring sig selv som de 'virkelige læger' i det danske sundhedssystem. Ved hjælp af en narrativ kulturanalyse af medicinhistoriske værker og andre historiske kilder afdækker Birgitte Rørbye denne fortælling om 'de virkelige læger', som har medført, at andre faggrupper og forestillingsverdener er blevet skubbet ud af det officielle og anerkendte behandlersystem som værende 'alternative'.

Hvad menes egentlig med betegnelsen 'en virkelig læge'? Har betegnelsen nogen gyldighed, når det drejer sig om skiftende tider og samfund? Hvad er 'en virkelig læge' i år 1494, 1594, 1694, 1794, 1894, 1994? Svaret afhænger både af historien, og af hvem der fortæller den. Birgitte Rørbyes nye og anderledes historie henvender sig til læger, historikere, kulturforskere og andre med interesse for medicinhistorie.