Paul Valéry (1871-1945) har sin glanstid som digter i mellemkrigstidens Frankrig. Han er også en prominent intellektuel, der aldrig forsømmer en lejlighed til at overveje kunstens betydning. Utallige essays, forord, foredrag, taler og artikler bliver det til: lejlighedstekster om litteratur, arkitektur, malerkunst, dans og kunsthåndværk samt om kunstnere som Leonardo da Vinci og Edgar Degas. Alle disse tekster skærper Valérys særlige blik for den kunstneriske arbejdsproces, der hermed sættes på æstetikkens dagsorden.

At gribe lejlighedsskrifternes Valéry, er denne bogs mål. At eftervise, hvordan skrifterne ét efter ét giver anledning til æstetisk tænkning, er dens opgave. At få teksterne til at tale og gå i dialog med hinanden, er dens metode. Valérys æstetiske essays indfanges i deres franske sprogdragt, oversættes og forbindes, hvorved de sammen danner et værk. Et egentligt lejlighedsværk om kunst, intellekt og subjektivitet tager da form, så det bliver betydningsfuldt for nutidens filosofiske æstetik.