▼ Din mening
▼ Kunder, som har købt denne titel, købte også
I kommission for
Den Arnamagnæanske Kommission
I bogen foretages en kodikologisk, palæografisk, ortografisk og morfologisk analyse af de to skriverhænder i det islandske kongesagahåndskrift Morkinskinna (GKS 1009 fol; MskMS). Såvel den eksterne variation skriverne imellem som den interne variation hos den enkelte skriver forsøges afdækket. De to skrivere sammenlignes på forskellige niveauer, og det diskuteres bl.a. hvad variationen kan bidrage med i relation til mere generelle diskussioner af skriveridentificering, dateringskriterier og forholdet mellem skrivernorm, forlæg og afskrift. Desuden undersøges det om forekomsten af tekstuelt betinget variation kan bidrage til en afklaring af spørgsmålet om de eventuelt forskellige tekstlag i værket Morkinskinna.
Undersøgelsen baseres på en elektronisk opmærket tekst med fire tekstgengivelsesniveauer og sproglige metaoplysninger i form af lemmaangivelse og fuldstændig morfosyntaktisk annotation af alle omtrent 100.000 ord i den løbende tekst. Dette har muliggjort en systematisk og grundig analyse af skriften og sproget som manifesteret hos de to skrivere.
Skriverhændernes palæografiske og sproglige karakteristika betragtes systematisk fra et skrift- og sproghistorisk perspektiv og relateres til brugen i andre nogenlunde samtidige islandske håndskrifter. Til en vis grad kan bogen derfor også tjene som en form for opslagsværk for islandske skrift- og sprogforhold i det trettende århundrede.
Alex Speed Kjeldsen er lektor på Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab ved Københavns Universitet. Hans forskning fokuserer på bornholmsk dialekt, nordisk (især islandsk) skrift- og sproghistorie samt digital editionsfilologi.
Indlæg offentliggøres med navn og e-mail. Forlaget forbeholder sig ret til at redigere og udelade indlæg.Kunder, som har købt denne titel, købte også
|