Birket er en af de mest sejlivede danske retsinstitutioner. Den eksisterede fra den tidligste middelalder helt frem til 1919. I denne bog fortælles birkets tidligste historie indtil omkring år 1600, dets udbredelse og udvikling og den lovgivning og retspraksis, der lå til grund for dets virksomhed.
Et birk var en retskreds, hvor alle indbyggerne havde samme herskab. De første birker var kongelige, men snart fik udvalgte klostre eller biskoppelige godser kongens tilladelse til at indføre birkeret. Fra midten af 1400-tallet ses et stigende antal adelige birker. Adelen ønskede at være "konge over sin egen landbo" og stræbte efter at fjerne adelsgodset fra den offentlige retssfære og selv overtage den totale myndighed over deres undergivne tjenestefolk og fæstebønder. Birkeretten var af let forståelige grunde et eftertragtet adeligt privilegium. Mere overraskende var også bønderne tilsyneladende glade for deres birkerettigheder.
I bogen præsenteres for første gang en kortlægning af samtlige middelalderlige danske birker. Desuden bringes en fortegnelse over de mere end 230 forskellige landbirker, der har eksisteret før 1600.