▼ Din mening
Per Øhrgaards evne til at se opmærksomt hen over grænserne for det hjemlige – grænserne for vores eget sprog, vores egen kultur, vores fag og institution, vores egen verden i det hele taget – har i årenes løb været til inspiration for mange. I dette festskrift kaster tyske og danske humanister et opmærksomt blik hen over nogle af disse grænser for på den måde at fejre Per Øhrgaard i anledning af hans 60-årsdag den 6. februar 2004.
Artiklerne spænder vidt: fra oversættelse til musik, fra Goethe til Grass, fra dansk fiktion til tysk historie og fra sprog til uddannelse. Festskriftet reflekterer således bredden og de mange facetter i Per Øhrgaards eget virke.
Christoph Bartmann er leder af Goethe Instituttet i København.
Hans Peter Lund er dr.phil og docent i fransk og litteraturvidenskab ved Københavns Universitet.
Hanne Roswall Laursen er ph.d. og forskningsadjunkt i tysk ved Københavns Universitet.
Indlæg offentliggøres med navn og e-mail. Forlaget forbeholder sig ret til at redigere og udelade indlæg.
|