Den danske nazifører Frits Clausen (1893-1947) var født i Åbenrå af dansksindet familie, men blev under 1. verdenskrig indkaldt til tysk krigstjeneste. Han deltog ved Sønderjyllands genforening i agitation for en grænse ved Dannevirke og tog i 1920'erne del i det danske arbejde i Sydslesvig. Fra 1924 var han læge i Bovrup lige nord for grænsen. I 1930 brød Frits Clausen med Det Konservative Folkeparti og deltog i grundlæggelsen af Danmarks Nationalocialistiske Arbejderparti (DNSAP).

Fra 1933 var han partiets enerådende fører. Han var medlem af Folketinget fra 1939 til 1945 og forsøgte under besættelsen - uden held - at opnå magten ved tysk hjælp. Ved valget i 1943 led partiet et forsmædeligt nederlag, og i et forsøg på at afstive sin position i partiet meldte han sig i september 1943 til tysk krigstjeneste som frivillig militærlæge i Waffen-SS. Hans tjeneste blev kort, og i april 1944 vendte han hjem igen. Den 5. maj 1944 nedlagde han sit hverv som formand for partiet og trak sig tilbage fra politik. På befrielsesdagen blev han hentet af repræsentanter for modstandsbevægelsen i Gråsten og frem til sin død 2½ år senere sad han fængslet, først i Gråsten arrest, siden i Fårhuslejren og til sidst i Vestre Fængsel.

Føreren har Ordet! Frits Clausen om sig selv og DNSAP indeholder både den selvbiografi og den partihistorie, Clausen skrev i Vestre Fængsel, en række breve og artikler fra 1915-47 samt hidtil upubliceret billedmateriale.