En bog om musikkulturen hos unge danskere med tyrkisk-kurdisk, pakistansk og marokkansk baggrund. Den er baseret på et aktivt møde med de unge de steder, hvor de færdes, og den rummer talrige klip fra interview, hvor de unge giver udtryk for egne opfattelser og erfaringer. Desuden beretter forfatteren om sine rejser til de egne, indvandrerne i sin tid kom fra.
Bogen tager således læseren med på en tur gennem områder i dansk musik og ungdomsliv, som ofte er usynlige for den store offentlighed. Og den bidrager dermed til at nuancere billedet af den langt fra ensartede gruppe af unge med indvandrerbaggrund.
Eva Fock er mag.art. og musiketnolog.