Historier om kvindeliv i 1700- og 1800-tallet er utroligt spændende – og indimellem ganske gruopvækkende. De foregår i, og fortæller om, et samfund med andre love og moralopfattelser, som giver helt andre levevilkår end i dag, men som dog er det, vores nuværende samfund er rundet af.

Kvinder på kanten bygger på det righoldige materiale, som de gældende retsinstanser kastede af sig i form af domprotokoller og sagsakter, der i detaljer beskriver anklagede kvinders livshistorier og skæbner. Med udgangspunkt heri udfoldes hele historier om en række københavnske kvinder, som levede på kanten af både samfundet og loven. Over tid ses tydelige forskelle i, hvordan loven tolkes og ikke mindst i statens rolle og måde at strukturere civilsamfundet på.

De forbrydelser, kvinderne blev anklaget for i perioden, formedes af deres position som underordnede og af det gældende kvindesyn: Det er især ærekrænkelser, løsgængeri, tiggeri, fødsel af ‘uægte’ børn, fødsel i dølgsmål, tyveri, utroskab i tjenesten, løsagtighed, prostitution og barnemord. Flere af kvinderne tager sagen i egen hånd for at klare sig selv – med skiftende held.