Karen Blixens skønlitterære forfatterskab er et af de største og mest ikoniske i Danmark gennem tiden. Mindre kendte er hendes essays og foredrag, der blev offentliggjort i aviser og tidsskrifter eller som radiotaler. Det er netop disse – ofte oversete – tekster, der omhandler det 20. århundredes største udfordringer, som Marianne Stecher sætter under lup i The Creative Dialectic in Karen Blixen’s Essays. On Gender, Nazi Germany, and Colonial Desire.

Marianne Stecher afdækker en "kreativ dialektik" i Blixens essays; et samspil mellem livets modsætninger, som forfatteren anså som fundamentalt for kunsten og livet i almindelighed. Blixen belyser fx spørgsmålet om køn og ”kvindesagen” i midten af det 20. århundrede ved at endevende de konventionelle opfattelser af kønsrollerne. Ligeledes skriver hun i 1940 kritisk om nazismen i Tyskland, som hun mente var frugtesløs og ville føre til selvdestruktion, fordi den lukkede af over for andre kulturer og folkeslag. Også racerelationerne under de engelske koloniherrer i Østafrika ser Blixen i et dialektisk perspektiv: Ligesom det gælder forholdet mellem kønnene, er et møde mellem 'racer' ufrugtbart, hvis forholdet har karakter af dominans.

Stechers bog giver fra disse tre vinkler et nuanceret billede af en livsanskuelse, der kommer til udtryk i Blixens skarpsindige, vittige og progressive essays som konsekvent søger udenom de traditionelle modsætninger i den vestlige kultur.

Den prisvindende oversætter Tiina Nunnally har desuden udarbejdet den første engelske oversættelse af det centrale essay "Sorte og Hvide i Afrika", som supplerer monografien.  

"A very illuminating book which traces the pattern of the ‘creative dialectic’ into Karen Blixen's essays on three significant currents of the 20th Century: Feminism, Nazism, and Colonialism. This study elucidates Blixen's originality in dealing with these precarious issues." — Lasse Horne Kjældgaard, Det Danske Sprog- og Litteraturselskab